Usikkerhed og nervøsitet omkring mig selv

Hej med dig,

Jeg vil starte med at rose dig for at være så bevidst omkring dig selv og dine følelser. Du forholder dig meget ærligt og nysgerrigt overfor dig selv, og det er virkelig flot! Allerede der er der en god egenskab, som du har - det er ikke alle, som kan det. 

Det lyder som om du er lidt i en identitetskrise, som du også selv beskriver. Det er meget ubehageligt at opleve de ting du beskriver, så jeg kan godt forstå du er frustreret og ked af det. Du skriver selv, at du ubevidst kommer til at sammenligne dig med andre, og vurderer om du er "god nok" i forhold til dem, og det er en ret hyppigt fremkommende tendens blandt kvinder, især. Det handler ofte om, at man ikke er tilfreds med sig selv, eller at man måske er usikker på, hvem man er, i form af værdier, interesser, meninger osv. Personligt kender jeg følelsen godt, og for mig hjælper det at fokusere på, hvem jeg er, og hvad jeg er god til. Det kan man for eksempel gøre ved at stille sig selv spørgsmål som "hvad kan jeg godt lide at lave?", "hvad gør mig glad?", "hvad gør mig vred?", "hvad ville andre mon fortælle mig, at jeg er god til?", og lignende. Det er en god måde at reflektere over sig selv på, og dermed lære sig selv lidt bedre at kende. Derudover, kan du evt. også tænke over, hvornår du føler dig usikker - altså i hvilke situationer og med hvilke mennesker. For at arbejde med usikkerhed og lavt selvværd, er det første skridt nemlig at blive bevidst om de følelser og tanker man har, for så at kunne arbejde med det, og det virker som om du allerede er godt på vej der. 

Jeg kan godt forstå du tager lidt afstand til dine veninder, hvis du føler det er lidt akavet at være sammen med dem. Når man bliver ældre og er i udvikling, er det meget normalt at man "pludselig" kan føle sig lidt afskåret fra nogle mennesker i ens liv, da alle mennesker udvikler sig forskelligt, og har forskellige interesser og fokuspunkter i livet. Jeg kan godt forstå du synes det er træls at det skaber en mærkelig stemning, og derfor ikke føler du kan tage mere afstand, men måske I bare er vokset lidt fra hinanden? Hvis du gerne vil bevare jeres venskab, kan du evt. snakke med dine veninder om hvordan du har det, når de taler sådan om andre mennesker osv. Måske forsøge at spørge nysgerrigt ind til, hvorfor det tænker som de gør? 

For lige kort at opsummere: bliv ved med at være opmærksom på dig selv og dine følelser, det er en kæmpe styrke! Det tager tid at opbygge selvværd, men bevidsthed på sig selv og sine usikkerheder er det første skridt. Det næste er ofte at lade være med at være så kritisk overfor sig selv, og forsøge at undgå at sammenligne sig selv med andre, for alle er forskellige, og vi har alle vores egne styrker og usikkerheder. 

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, selvom det måske er blevet lidt "fluffy", og ellers er du altid velkommen til at skrive ind til Brevkassen igen. 

Mange hilsner fra Regitze 

Kære du, 

Jeg er rigtig ked af at høre, at du har det svært. 

Først og fremmest vil jeg sige, at intet af det, du beskriver, lyder spor mærkeligt for mig. Faktisk kan jeg huske at have haft det meget på samme måde, da jeg var på din alder. Jeg husker selv at være blevet ramt af en ret pludselig usikkerhed omkring mig selv - hvilket bl.a. resulterede i, at jeg begyndte at rødme virkelig meget, når jeg fik for meget opmærksomhed. Så jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvor frustrerende det kan være, at man pludselig ikke helt tør være sig selv længere - i nogle situationer. 

Du skriver, at du især føler dig usikker, når du er sammen med folk, som, du føler, er "bedre" end dig. Jeg husker selv, at have oplevet det samme. Det var svært at turde være sig selv, hvis man konstant følte, at folk omkring en ville dømme en, hvis man var "forkert" i deres øjne. Og sådan skal det ikke være! Der er bestemt ikke nogen, der er bedre end dig - eller nogen anden! Og det tror jeg også godt, at du ved. Alligevel kan jeg sagtens sætte mig ind i, at man kan føle et stort behov for, at bestemte mennesker synes om én. Men mit aller bedste råd til dig er at omgive dig med mennesker, som du ikke føler, du skal imponere. Omgiv dig med mennesker, der vil dig dit bedste, kan lide dig for lige præcis den, du er, og som (vigtigst af alt) tillader dig at være helt dig selv. Det er de mennesker, jeg tror, vil være med til at gøre dig glad og tilfreds med den, du er - ligesom du skriver, at du altid plejede at være. 

Derfor synes jeg ikke, at det er en dårlig idé at tage lidt afstand til de veninder, du skriver om, som ikke giver dig noget positivt. Jeg kan godt forstå, at det kan skabe lidt en mærkelig stemning i gruppen, men du må koncentrere dig om, hvad der er bedst for dig. Og så længe du er venlig overfor dem, og alle andre i gruppen, synes jeg selv, du kan vælge, hvor meget eller lidt du har lyst til at være en del af den gruppe. 

Du skriver også, at du er i tvivl om, hvem du er, og det tror jeg, at mange oplever, når man lige så stille er ved at blive voksen. Jeg vil råde dig til ikke at bruge for meget energi på at overveje, "hvem du er" - det finder du måske aldrig helt ud af ;-) Men så længe, du er dig selv og ikke prøver at være en anden, så er du allerede den, du er. Giver det mening? Måske ikke, men jeg håber at du i hvert fald forstår essensen af det, jeg skriver. 

Usikkerheden går over i takt med, at du bliver ældre. Det gør den virkelig! Men lige nu er den måske uundgåelig. Bare husk, at alle omkring dig med garanti har de samme tanker og usikkerheder. Det er en helt naturlig del af at blive ældre. Jeg lover dig, at det går over!

Håber mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen.

Held og lykke med det hele.

Hilsen Iben