Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2013-06-02T19:27:24: 2

Brevkassespørgsmål

Små bryster


Hej TheLove :)

Jeg går altså bare lige til problemet/spørgsmålet:
Jeg har små bryster. Jeg har nok nogle af de mindste i min klasse. Jeg bruger 70a (og nogle gange kan jeg ikke passe en a-skål).. Jeg vil ikke bruge en bh med en tyk pude, da jeg ikke vil snyde mig til større bryster. Jeg ved godt, at der er mange år mine bryster stadig kan vokse i, men jeg ville godt bare have lidt større... Det tager en del på min selvtillid. Jeg er en "neutral" pige, som højest bruger mascara (oftest intet), og det har jeg det egentlig fint med. Jeg er høj - 172,5 cm og vejer 60 kg. Det har jeg det også fint med. Ville måske godt være lidt lavere! Lige nu har jeg det fint med mig selv, men måske om 2 dage føler jeg mig grim og ligegyldig. Min selvtillid svinger meget! Når min selvtillid er helt i bund, kan jeg godt bare græde og undgå at være for meget sammen med andre.
Det der går mig mest på er altså mine små bryster! Nogle gode råd til at få det godt med den størrelse de har? Hvad tænker drenge? Vil drenge helst have en pige med en d-skål eller hva'?

Og så lige en anden ting med hensyn til at barbere sig:
Jeg barbere mig under armene og mine skinneben. Jeg har egentlig ikke selv lyst til at barbere mig "dernede"... Men synes andre det er klamt, hvis man ikke gør det? Og hvad med drenge, hvad de tænker de? (Jeg er jomfru).
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2013-06-02T23:54:12 1
Amalie
Hej med dig, søde pige!

Det er altså virkelig vigtigt, at du stopper med at sammenligne dig selv med andre. ALLE piger og drenge for den sags skyld også, har et eller andet ved dem selv som de ønsker anderledes. 
Jeg ved godt at bryster er det helt store samtale emne hos mange drenge og det kommer næsten frem som om en pige kun er lækker, hvis hun har store bryster! Men sådan behøver det altså ikke at være, og sådan er det heller IKKE. 

Mennesket har en tildens til at ville have det, man ikke har. Fx vil hende pigen med krøllerne have glat hår, og omvendt! Der er aldrig noget, der er godt nok nu til dags. Men tro mig, der er sikkert også rigtig mange piger, der misunder dig, selvom du nok ikke tror det. Men det gør de fordi du er den bedste til at være dig og du er skøn som du er.

I stedet for at tænke "Ej, jeg har bare så små bryster!", så vend den om og fremhæv de ting som du godt kan lide ved dig selv. Jeg ved godt det er svært, men det kan faktisk lade sig gøre og det er helt enkelt. Stop med at være så hård ved dig selv! 
Du skal heller ikke tænke over, hvad drengene tænker. Det er faktisk ikke alle drenge, der tænder på kæmpe bryster. Der er mange drenge, der er lige så tiltrukket af den smukke figur som du har.

Omkring dit spørgsmål til barbering:
Det er en smagssag om, hvorvidt man er til behåring 'dernede' eller ej. Det er faktisk noget du helt selv skal finde ud af, hvad du har det bedst med. Der er mange piger, der vælger kun at barbere sig den såkaldte 'bikinilinje'.  

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget, om ikke andet er du i hvertfald mere end velkommen til, at skrive igen.

Med venlig hilsen
Camilla Petersen

2013-06-08T00:31:06 1
Morten
Hej med dig,

Jeg synes slet ikke du skal tænke på dine bryster lige nu. Puberteten hos pigerne starter normalt mellem 7-13 år og slutter når de er 18-19 år gamle. Så dine bryster har stadig 4-5 år til at vokse i endnu. Drenge tænker ikke over pigernes bryster før de kommer i den alder hvor de vil til at udforske med hensyn til kærester, sex og andre ting. Der er også drenge der helst gerne ser at en pige har små bryster, så det kan være en fordel(og ja de drenge findes). 

Med hensyn til barbering så er det blevet normalt for os drenge at vide at pigerne barbere sig. Jeg synes du skal gøre det hvis du har lyst til det, men hvis du ikke har så lad hver. Bare sørg for at der ikke kommer for meget hår så folk måske ville tænke om du ikke snart skulle få gjort noget ved det. 

Desuden et lille godt råd med hensyn til barbering under armene. Nu er du jo i puberteten og når man er det, kan man hurtigt få svedture o. lign. Mit gode råd til dig er at du barbere dig under armene fordi så kommer man ikke så let til at lugte af sved. 

Håber du kunne bruge mine svar til noget.

Kh. Morten

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Det er mega fedt det i gør, og jeg ved med sikkerhed hvor mange børn i hjælper <3"

- Anonym