Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5067 spørgsmål og givet 7541 svar de sidste 18 år
2026-03-17T19:15:35: 1

Brevkassespørgsmål

Hvornår for jeg det?

Indsendt af pige12 år


Hej

Er en pige på tolv og har haft udflåd i 1,5 år og er bange vær dag for at få min menstruation. Og hvis jeg får det vil jeg være den første i min klasse der for det og min mor fik det som 11 årig !!! 11. og min mor siger tit at hun troede at jeg havde fået det.

Kh en pige der er bange for at få det

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2026-03-23T02:10:59 2
Simone

Kære du :) 

Det er helt normalt, at du er nervøs. Mange går med de samme tanker, selvom de ikke siger det højt.

Det med udflåd betyder ofte, at kroppen er i gang med at udvikle sig, men der kan godt gå lang tid, før menstruationen kommer. Det er meget forskelligt fra person til person.

Selvom din mor fik det tidligt, behøver det ikke ske for dig lige nu. De fleste får deres menstruation mellem 10 og 15 år, så du er helt inden for det normale.

Det kan føles meget skræmmende når man får menstruation første gang og det er helt normalt.
Men menstruation er en helt naturlig ting, og er ikke noget farligt, selvom det kan føles meget ubehageligt og gøre lidt ondt. 

Hvis du er bange for at få det i skolen, kan det hjælpe at have et bind i tasken, så du føler dig mere tryg.

Du er ikke forkert, uanset hvornår det sker. Din krop gør bare det, den skal.

Det kan måske hjælpe at snakke lidt med din mor om det, og høre om hendes erfaringer, hvis du har nogle ting du helt konkret er bange for. 

Du er også altid velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål eller bare har brug for at få dine tanker ud. Du er ikke alene om at have det sådan, og det bliver lettere, når du ved lidt mere om det. 

Pas godt på dig selv.


Kærlig hilsen Simone :)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."

- Anonym