Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Krop og sundhed
Hej J
Tak for dine spørgsmål. Du er 15 år og derfor kan dine bryster sagtens nå at ændre sig meget endnu. De kan ændre sig lige så stille hele livet igennem, men specielt i de næste fem års tid. Det må du huske på. Du spørger om det er normalt at have en stor brystvorte. Et hurtigt svar vil være: Nej det er det ikke hvis du kigger på diverse side 9-piger, modeller og generelt kvinder i mediebilledet. Men det billede afspejler ikke virkeligheden, så det rigtige svar vil være: Ja det er fuldstændig normalt, dette ses ved bare at kigge rundt i de diverse omklædningsrum hvor kvindekroppe, som ikke er blevet retoucheret, findes.
Bryster er lige så forskellige som kvinder er og jeg kan forsikre dig om, at din fremtidige kæreste vil elske dem præcis som de er – specielt hvis du også selv lærer at elske dem. Til det andet spørgsmål: Du kan desværre ikke træne dine bryster til at have en anden form, bryster består meget af fedt og har som sådan ikke nogen muskler. Dog kan du træne de muskler som ligger inde bag dine bryster ved eksempelvis at lave armbøjninger, og andre øvelser til brystmuskler, og på den måde kan det måske have en lille effekt. Mht tredje spørgsmål kan du ikke gøre noget for at få din brystvorte mindre og det er der heller ikke grund til – læs gerne mit svar til første spørgsmål igen. Og nej, størrelsen på dine brystvorter kan ikke som sådan skabe nogle konsekvenser for dig, hverken i et sexliv, ved amning eller andet. Jeg har desværre endnu ikke hørt om nogen ”vidundermidler” i form af diverse creme og har derfor ikke kendskab til noget der kan fjerne strækmærker. Jeg kan kun anbefale at dyrke idræt (med en god, støttende sports-BH) og spise sundt. Din krop består af andet end bryster og den nemmeste måde ved at få det godt med sin krop på er ved at leve sundt. Her kan du også finde ”styrker” ved din krop, eks blive super glad for dine arme, mave, ben eller bagdel gennem træning J Jeg er, som du nok kan fornemme, på ingen måde fortaler for kirurgi, give penge for en masse cremer og generelt at forsøge at leve op til skønhedsindustriens umulige idealer.
Håber dog du kan bruge mine svar til noget!
Hav en rigtig god
december.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4631 spørgsmål og givet 7201 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en super dejlig brevkasse"
- Anonym