Svar fra Charlotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Kære "Den Trætte",
Det lyder godt nok irriterende at du føler dig sløv og træt og ikke kan huske. Det er lidt svært for mig at sige hvad der præcis er galt og uden at være læge, synes jeg dog det lyder som om at du har rigtig meget at se til og stort set altid er på farten. Dette kan være en rigtig god ting, men man skal også huske at lade kroppen slappe af ind imellem. Fordi selvom du måske føler at du sagtens kan passe alle de ting du skal, er det ikke sikkert at din krop føler at den kan følge med og især, hvis du ind imellem også er i søvnmangel. Vores kroppe har indimellem måder at fortæller os på at vi skal slappe lidt af og tage den med ro og mit bedste bud på hvad du 'fejler', er at det er dét din krop forsøger at fortælle dig.
Det lyder som om at det er en form for stress, der er begyndt at udvikle sig lidt hos dig og det kan nemlig resultere i at du føler dig træt og har problemer med hukommelsen.
Jeg tror din krop ville have rigtigt godt af hvis du kunne tage en uge eller to, hvor du skar ned på alle dine ekstra aktiviteter, er det en mulighed for dig?
Hvor du så fokuserede på at slappe af og få trænet som du plejer og så få lavet dig et godt solidt måltid til aften, hvor du både får kød og pasta, kartofler eller ris og også en masse grønsager og derudover kommer i seng i god tid. Hvis du har mulighed for det, tror jeg det ville være en rigtig god idé! På den måde kan du se om det bliver bedre, med din hukommelse og om du stadigvæk føler dig træt og ellers ville jeg anbefale et besøg hos en læge:) Det kan nemlig også sagtens være at du er i vitamin mangel og det er det der er skyld i, din træthed og mangel på hukommelse.
Men hvis du har mulighed for det, trap lidt ned på dine aktiviteter, bare i en periode og se om det gør en forskel og ellers husk at lyt til din krop, hvilke signaler den giver dig og snak med en læge, hvis det fortsætter. :)
God bedring herfra!
Mvh.
Charlotte Amalie