Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2014-04-08T22:39:05: 2014-04-17T10:33:12: 2

Brevkassespørgsmål

Hævet Blålig Klitoris


Hej,

Jeg har igennem ca. 2-3 uger haft problemer med mit underliv. Jeg har for nylig haft blærebetændelse, hvor jeg måske fik lidt for meget blandet medicin. Da jeg kom af med det oplevede jeg stadig en svien efter vandladning, og min klitoris er hævet og ser nærmest blålig ud. Jeg gennemgik derfor en gynækologisk undersøgelse, hvor jeg blev tjekket både for klamydia og gonore, de var begge negative.

Jeg fandt så senere ud af at det var svamp, men kan det forudsage en hævet og irriteret klitoris efter vandladning? Og der er konstant fugtigt. Jeg har gennemgået en kur i form af piller, men syntes ikke det har hjulpet. + Jeg har smurt med canesten crem 1%. Dette svier mere, end det egentlig hjælper.

Nogen som kan svare på hvorfor ens klitoris er hævet og blålig? Og er irriteret især efter vandladning?

Det skal siges jeg ikke har haft mange sexpartnere og er i et fast forhold, hvor jeg er seksuelt aktiv.
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2014-04-10T14:30:21 1
Kamille
Hej anonym 

For det første er det vigtigt at skrive at jeg ikke er professionel på dette område, men det er du nok klar over i forvejen. Måske kan det du oplever være en reaktion på den blandede medicin som du har taget. Det er godt at du i forvejen har været til en gynækologisk undersøgelse, men hvis den seneste kur som du blev sat på ikke har virket, bør du kontakte din læge igen. Du skal så meget som muligt også undgå selv at finde på løsninger og tage piller og bruge cremer som lægen ikke har bedt dig om at tage derhjemme, da dette måske også kan være årsagen til irritationen. Som med alle andre symptomer uden for det normale er det en dårlig ide at gå rundt med det uden at få behandling i for lang tid, så sørg for at få kontaktet lægen inden for de næste par dage. De fleste læger har en telefonsvarer der henviser til en hotline hvis man ringer uden for lægens lukketid. Den hotline er anonym, gratis og aktiv 24 timer i døgnet, og jeg vil også anbefale at ringe til den når du har mulighed for det. 

Held og lykke med det anonym, du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til brevkassen igen 
2014-04-17T10:30:47 1
Rikke

Kære Anonym

Jeg har aldrig selv prøvet det, men kunne godt forstille mig din klit var blå pga. alt det du har været igennem. Klitten er trods alt et meget ømt punkt. Når det så er skrevet, syntes jeg du skal tage til læge alligevel. Vi i brevkassen er ikke uddannet læger og ved derfor ikke 100% hvad der er galt. Derfor syntes jeg du skal tage din telefon og få bestilt en tid, hos lægen.

Hvis du gerne vil finde ud af om det er cremen, der kan være skyld i dette, kan du læse på indlægssedlen under bivirkninger. Så kan du finde ud af, om en af bivirkningerne hedder noget med hævelse. Måske kan den endda hedde blålig hævelse. Men som hovedregel er det en meget god ide, at læse på sådan en seddel, før man begynder at bruge produktet. Det giver en ide om hvad konsekvenserne af at tage medicinen kan være.   

Men få bestilt en tid til lægen, så du kan få 100% styr på hvad det er. Så håber jeg mit svar kunne hjælpe.

Kærlig hilsen Rikke

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Først og fremmest tak for en rigtig god brevkasse. I giver mange gode råd, og nu skriver jeg til jer, da jeg har brug for et godt råd til min situation"

- Anonym