Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-03-15T03:56:33: 2015-03-22T13:36:10: 2

Brevkassespørgsmål

Veninde kaster op

Indsendt af pige19 år


Min veninde har lige fortalt mig at hun for nyligt er begyndt at kaste op fordi hun gerne vil være tynd. Hun fortæller at hun enten spiser alt for meget, og dermed har lyst til at kaste det hele op igen, eller at hun helt undgår at spise noget. Jeg ved at dette er alvorligt, men jeg har aldrig stået i situationen før, så hvad gør jeg? Hun har altid virker som en person, som har styr på tingene, så jeg fik et kæmpe chok og blev meget ked at det, da hun fortalte det. Prøvede i situationen at forklare hende at hun aldrig har været tyk, for det har hun ALDRIG! Og at der hun har påbegyndt er meget alvorligt og kan ødelægge hendes liv fremover, da jeg kender til en anden situation, da min søster også har haft en veninde med spiseforstyrelse. Jeg er helt ude af mig selv, kan ikke fatte det hun lige har fortalt mig.. Hjælp mig..
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2015-03-18T16:37:15 1
Isabel
Tak for din besked. 

Det ses ofte, at det er piger, der har styr på deres liv og deres ting, som også gerne vil have styr på deres krop, og derfor begynder at kaste op. På den måde får de også kontrol over deres krop - tror de. Det er desværre den forkerte måde at gøre det på, og det er aldrig normalt at kaste op. Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det, da hun fortalte dig det. 

Jeg synes, at du skal tage en snak med hende, hvor du lytter til, hvorfor hun gør, som hun gør. Ofte er det fordi, mange gerne vil leve op til at være perfekt i alt de laver, eller fordi de har det dårligt med sig selv psykisk.
Hvis hun ikke vil stoppe med det efter jeres snak, synes jeg, at du skal sige det til nogen, der kan hjælpe hende. Det er nok svært for din veninde at forstå og du kan komme til at overskride hendes grænse, men det vil hjælpe hende, og du kan være med til, at hun ikke kommer længere ud og får det dårligere med sig selv, end hun allerede har.

Derfor synes jeg uden tvivl, at du skal reagere på det nu. Kan du snakke med en anden om det? Hendes forældre eller en større søskende? Et familiemedlem? Måske er det også en idé at prøve at få fat på din søsters veninde for at få hende til at fortælle din veninde, hvad hun måtte igennem, da hun havde en spiseforstyrrelse. Det kan måske give hende en forståelse for at det hun gør, kan ødelægge hendes liv. 
2015-03-21T22:56:29 1
Kathrine
Kære Sofie, 

Hvor er det forfærdeligt med din veninde. Jeg forstår godt, at du er i chok, og du har helt ret - der skal gøres noget ved det, og det skal gøre så hurtigt som muligt. Hvis din veninde altid har haft styr på tingene og kontrol, kan dette faktisk være en måde for hende, netop at få kontrol, hvis hun har svært ved at få kontrol på andre måder, for tiden. Det ved jeg selvfølgelig ikke om hun har, da jeg ikke kender hende. Det er virkelig godt at du er opmærksom på hende. Hvordan er hendes forhold med hendes forældre? Hvis jeg var dig, ville jeg nemlig ikke tvivle et sekund på at de skulle indblandes, men det er også bare mit ansvarsfulde 'jeg', der taler. Når det så er sagt, så skal der gribes ind, hvis ikke professionelt, så af nogle af hendes voksne tætte relationer. Det du selv kan gøre er, at tage en alvorlig snak med hende, og prøve at finde ud af hvilken slags hjælp hun har brug fra, fra dig som veninde. Finde ud af hvorfor hun ikke synes hun er tynd nok? Har hun selvværds problemer? Føler hun ikke at hun er god nok, og hvorfor gør hun ikke det? Sådanne nogle ting, kan du måske hjælpe hende med ved bare at snakke med hende, og overbevise hende om, hvor dejlig og perfekt hun er, som hun er. Jeg håber ikke at hun er så langt inde i det, at dine evner, som veninde ikke rækker, men at hun har brug for professionelt hjælp. Hjælp hende så godt du kan, hun er heldig at have en veninde som dig :-) 

De bedste tanker, Kathrine.   

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "

- Anonym