Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7585 svar de sidste 18 år
2015-08-23T22:27:28: 2015-08-24T21:40:10: 2

Brevkassespørgsmål

Hvorfor så tyndfed?

Indsendt af pige på 15 år


Der er noget jeg ikke helt forstår ved min krop. Jeg er 178 og vejer 59 kg. Jeg er konkurrencesvømmer og har været det i mange år, hvor jeg har trænet 10 gange om ugen inkl. styrketræning. Mine forældre går meget op i sundhed og vi får god mad. Så skulle man tro at min krop var normal og slank? Det er det der er problemet. På en eller anden måde er jeg bare SÅ tyndfed, har deller på maven og blævrede ben, og jeg forstår det ikke?? Jeg håber i kan hjælpe mig, med en løsning. :)
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2015-08-24T12:15:09 1
Liv-Maria
Hej Anna :) 
Jeg vil også sige, at jeg synes det lyder underligt. 
Men mit bedste råd til dig ville nok være, at opsøge din læge. Forklar ligesom du her har gjort, og se hvad han/hun siger. Det kan jo godt ske, at du har problemer med din forbrænding? 
Ellers skal du også tage det op til overvejelse, at du jo er en kvinde. Kvinder har helt naturlige fedtdepoter, blandt andet på maven og på lårene. Hvilket gør, at uanset hvor tynd du er, og hvor meget du træner, vil jeg sige, at man nok altid vil have lidt der blævrer :)
Jeg håber du finder ud af det! 
Mange hilsner, Liv-Maria. 
2015-08-24T19:54:27 1
Julie
Kære Anna 
Når du siger at du er tyndfed, bliver jeg lidt forvirret. At være tyndhed vil sige at man spiser usundt, men er slank. Jeg går ud fra, at du mener det modsatte? 
Først vil jeg sige, at alt lyder som det skal være. Du har et BMI, som jeg umiddelbart vil mene, ligger i den lave ende af normalvægtig. Du har en ekstrem sund livsstil. 
Du er også i en alder, hvor kroppen begynder at udvikle sig. Du vil få mere fedt omkring hofter, mave og lår, og det er helt naturligt. Så måske skal du ikke bekymre dig eller se det som en dårlig ting, men i stedet sætte pris på at din krop udvikler sig som den skal. 
Jeg synes du skal fortsætte med at træne, hvis det gør at du har det godt. 
Håber du kunne bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen. 
Knus fra Julie 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym