Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej Laura :-)
Det var store spørgsmål, som du stiller, og jeg kunne godt forestille mig, at de må tynge dig i hverdagen. Derfor er det virkelig fedt, at du deler disse tanker med nogle fx ved at skrive herinde.
Du spørger, om der
er nogle, der vil blive forelsket i dig, og om man virkelig kan elske en tyk
person.
Hvis vi starter med det sidste spørgsmål, så vil jeg klart og tydeligt sige ja.
Man kan sagtens elske en tyk person. Vi er alle sammen forskellige og kommer i
forskellige former, og på samme måde finder vi alle forskellige ting
attraktive. Min personlige erfaring - både i mit eget liv og når jeg ser
omkring i min omgangskreds - så handler det i ligeså høj grad, om man er
selvsikker, smilende og hviler i sig selv for, om nogle bliver forelskede i en.
Det fører mig til dit første spørgsmål - jeg er helt sikker på, at du nok skal
opleve, at nogle bliver forelsket i dig. Forhåbentlig nogle, som du også er
forelsket i. Jeg kan ikke svare dig, hvornår det vil ske og hvem, men jeg er
ret sikker på, at det nok skal ske.
Indtil det sker, så prøv ikke at have så travlt. Du er 13 år, og drengene har stadig en del umodenhed, som de skal af med. Så fokuser på dit fitness og husk at fortælle dig selv, at vi alle sammen kommer i forskellige former. Så dine former betyder bestemt ikke, at du ikke har en masse andet at byde på, og du har ligeså meget ret til at vise, hvad du kan! :-)
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, og jeg ønsker dig al held og lykke! :)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Ps. I gør et fantastisk arbejde! Tak for det"
- Anonym