Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-02-16T08:36:12: 2016-02-20T00:17:12: 5

Brevkassespørgsmål

Bryster

Indsendt af pige16 år


Er der normalt at det ene bryst er større end det andet?
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2016-02-16T21:24:08 1
Johanne
Kære anonyme

Det er helt normalt, at det ene bryst er større end det andet. Sammenlignet med en dreng, kan den ene testikel også være større end den anden. Hvis det er noget, du er meget ked af, og du ønsker en operation, er det MEGET vigtigt, at du venter til, at du bliver 18. Det er først her, at dine bryster er fuldt vokset, og det kan være, at de retter sig lidt. Når du er 16, er dine bryster stadig ikke helt færdige med at vokse. Jeg vil bestemt ikke sige, at jeg opfordrer en operation - jeg synes det er vigtigt, at du lærer at elske din krop og dine bryster som de er :-) 

Al held og lykke fremover
Kærlig hilsen Johanne 
2016-02-17T23:10:39 1
Louise
Hej ven

Ja det er fuldstændigt normalt, at det ene bryst er større end det andet. I din alder udvikler du dig også stadig, så det kan være de på et tidspunkt bliver lige store. Hvis der er meget stor forskel, og der er nogle ting du bekymrer dig om, så kan du altid tage en snak med din læge. Lægen vil altid hjælpe dig med hensyn til din krop, og det er intet at være flov over. Lægen har tavshedspligt, så du kan sagtens betro dig til ham. 

Håber du kunne bruge mit svar. 

De bedste hilsner fra Louise
2016-02-18T02:51:00 1
Karoline
Hej med dig,

det er helt normalt at dine bryster har forskellig størrelse, når du stadig vokser. Oftest slutter en piges pubertet, når hun kommer i 20'erne. Det kan dog varierer, da nogen udvikles senere end andre.

Jeg synes ikke du skal bekymre dig om det, der er mange piger i din alder, der har det ligeså.

Nyd dine teenageår, og husk at din krop udvikler sig hele tiden!

Kærligst Karoline.
2016-02-18T07:53:43 1
Amar
Hej kære anonyme pige.

Det er meget normalt at ens bryster og/eller brystvorter ikke er lige store. Det er ikke noget du skal bekymre dig om. Alle bryster er i mere eller mindre grad lidt asymmetriske. Håber mit svar kunne hjælpe.

Vh. Amar
2016-02-19T22:03:06 1
Liv-Maria
Hej du! :-)

Jeg vil sige, at det er helt normalt, at det ene bryst er lidt større end det andet. Jeg vil måske endda sige, at jeg tror dette er hvad størstedelen af alle kvinder oplever. 

Det er altså slet ikke noget du skal være bekymret for! 

Hvis du har brug for det, kan du jo også eventuelt tage en snak med din mor, moster eller en anden kvinde du føler dig tryg hos. Her vil du kunne spørge hende, om hun oplever det samme? Det er hvad der har hjulpet mig meget igennem tiden, når jeg har været bekymret over et eller andet. 

Mange hilsner, 
Liv-Maria.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Vil lige slutte med at sige tusinde tak for en fed brevkasse, jeg synes det er så cool at i hjælper så mange unge med deres problemer.."

- Anonym