Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-03-15T22:14:02: 2016-03-16T20:09:49: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg er er lidt i tvivl...

Indsendt af pige14 år


Hej brevkasse,
Jeg fik min menstruation før jul i november, tror jeg, 2015. Jeg har haft det ca. 2-3 gange på 3-4 måneder, og jeg er sikker på at det er mindst 2 måneder siden, jeg sidst havde det. Og lige for tiden går jeg egentlig bare og venter på det, for så ved jeg, at der ikke er noget galt med mig. Men tror I, at det er fordi min menstruation stadig er uregelmæssig, at det ikke er kommet igen efter 2 måneder, eller burde jeg gå til lægen og få det tjekket? 
PS. Jeg har prøvet at sige det til min mor, men hun sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig om det. 
PPS. De sidste par gange jeg har haft det, kom det relativt kort tid efter hinanden. Tak fra den bekymrede pige 🙂
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2016-03-15T22:58:36 1
Amar
Hej kære bekymrede pige.

Først og fremmest, tak fordi du skriver og er så åben om dine problemer.

Din mor har fuldstændig ret i, at du ikke skal bekymre dig om det. I starten af puberteten (eller før) får piger deres første menstruation og op til et år herefter, kan der forekomme det man kalder for pletblødninger eller uregelmæssige blødninger. Dette sker fordi kroppen skal bruge noget tid på at indstille sig til at fungere anderledes, end den har gjort før, og dette kan tage tid før det virker helt optimalt. Din krop er i en slags overgangsfase (du får menstruation, større bryster osv), og dette er helt naturligt.

Jeg er selv lægestuderende, så derfor kan jeg som dreng udtale mig om emnet. Det er overhovedet ikke noget du skal være bekymret for. Lad være med at tænke på det for meget, det kommer når det kommer. Det er bare lige din krop, der skal have lidt tid til at få styr på alt.

Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at skrive til os igen. 

Bedste hilsner, Amar. 


2016-03-16T10:38:03 1
Augusta
Kære den bekymrede pige 

Menstruation for piger/kvinder som ikke er på et præventionsmiddel kan sagtens være uregelmæssigt - det er meget hyppigt. Du har næsten lige fået din menstruation og er stadig ung, derfor løber der en masse hormoner rundt i kroppen på dig og din menstruation kan drille. Hvis du ikke har været seksuelt aktiv, er der ikke noget at bekymre sig om, den vil komme og gå som den lyster, men vil med tiden få en normal cyklus. Hvis du er bekymret og har brug for at få et mere professionelt svar, kan du sagtens gå til din læge og snakke med ham/hende, en mulighed er også skolens sygeplejerske. Din mor har nok også haft uregelmæssige menstruationer og derfor hun fortæller dig at du ikke skal være bekymret. Håber at svaret kan hjælpe lidt på dine tanker 

Knus Augusta 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer."

- Anonym