Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 14 år
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Hey du! :)
Først og fremmest, så er det virkelig godt, at du lægger mærke til de her tegn og søge råd til, hvordan du kan hjælpe. Det kunne godt lyde til, at din veninde har det lidt svært.
Det første jeg vil
råde dig til er, at du snakker med hende, hvor det bare er jer to. Fortæl hende
stille og rolig, at du har lagt mærke til, at hun bliver mut, når snakken
falder på kroppen, at hun springer måltider over og dyrker meget motion. Fortæl
hende, at du ikke vil snage, men du ville bare gerne spørge, om hun er ok og om
der er noget, som hun vil snakke om. Hvis hun vælger at snakke, så husk at
lytte og ikke nødvendigvis komme med løsninger. Nogle gang er det en endnu
større hjælp bare at få luft for tankerne hos en, som bare lytter og
anerkender, at hun føler som hun føler.
Derudover så kan du
måske begynde at snakke om dine egne usikkerheder. Det betyder selvfølgelig
ikke, at du skal sidde og fortælle om alle personlige og svære ting, som du
måske oplever. Men vi oplever alle sammen i ny og næ at blive usikre på os
selv. Det kan være omkring ens udseende eller omkring ens evner fx indenfor
skolen. Det lyder til, at i er gode til at snakke om ting som kroppe og at have
det godt med sig selv, men det kan måske være svært for en som din veninde at
dele sine usikkerheder, hvis i alle snakker om, at man skal være glad ved sig
selv. Så vis din veninde, at det fx er ok at sige: "Jeg bliver lidt
usikker, når jeg får en dårlig karakter i matematik" eller "Jeg
synes, at mine ører er lidt store".
Jeg vil også råde dig til at måske begynde at komme med små komplimenter til
din veninde. Det behøver ikke at være noget stort, men du kan bare sige
"Ej, hvor er det nogle flotte øreringe.", "Jeg er helt vild med
den trøje, som du har på" eller noget tredje. Find en ting og ros hende
for hver dag. Det vigtigste er egentlig, at du siger det direkte til hende og
ser hende i øjnene imens, så hun ved, at du mener det. I starten virker det
måske underligt, men komplimenter varmer altid og med tiden vil hun tage det
til sig.
Til sidst, men bestemt ikke mindre vigtigt, så er det altså vigtigt, at du husker at passe på dig selv. Nu fortalte du, at hun har gjort skade og hun bad dig holde det hemmeligt, men det er altså store ting for dig at gå rundt med. Du kan ikke redde hende, men du kan netop være en støtte og hendes veninde. Hvis hun derfor fortsætter med at springe måltider over, at være ked af sit udseende osv., så vil mit råd være, at du skal snakke med nogle voksne, som du stoler på. Det kan være dine forældre eller en lærer. Hvis din venindes mønster fortsætter, så skal der nogle voksne til. Det er ikke at bryde med din venindes tillid, men at din veninde så skal have noget hjælp, som hun måske ikke selv er klar nok til at bede om.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Du er en virkelig god veninde, at du lægger mærke til, hvordan din veninde har det og beder om hjælp, men husk nu at passe på dig selv også. Al held og lykke herfra! :)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"
- Anonym