Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-04-26T14:54:07: 2018-05-01T23:48:44: 2

Brevkassespørgsmål

Lejrtur

Indsendt af dreng17 år


øhm.. det er fordi jeg har et problem med at jeg tisser i sengen om natten, og jeg jeg skal på lejrtur her d. 10. maj. jeg er virkelig nervøs for at de andre opdager det. herhjemme plejer jeg at bruge sådan et plasticlagen, men det hjælper nok ikke så meget i en sovepose. Jeg overvejer at melde fra til turen. Jeg har været ved lægen og jeg fik medicin her for 4 mdr. siden som skulle hjælpe. Men det sker stadigvæk. så nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre :/

Hilsen T
dreng
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2018-04-29T18:15:45 1
Kristiane
Hej med dig T 

Jeg forstår godt det er en træls situation at være i. Jeg vil råde dig til at tale med dine forældre om det. Er der eventuelt en anden løsning? Kan du bruge noget andet end plasticlagnet? Kunne det være muligt at købe en form for trusseindlæg, som du kan have i dine underbukser når du sover? Jeg synes hvert fald det ville være synd at melde fra til en lejrtur, som det lyder som om, at du gerne vil med på. Hvis ikke dig og dine forældre kan komme frem til noget, du kan tage med, kan du måske bare være med til dele af lejrturen. Måske dine forældre har mulighed for at komme og hente dig om aftenen, så du kan sove hjemme og så køre dig op til lejeren igen næste morgen?

Jeg håber at i finder en løsning, der er komfortabel for dig. 

- Kristiane 
2018-04-29T23:23:32 1
Gustav

Hey du!

Det er virkelig et træls problem, som du står i. Det er dog vigtigt for mig at sige, at der andre omkring din alder, som oplever dette. Det kan skyldes mange ting som fx en senere modning af nervesystemerne, der styrer urinvejene, eller et problem med hormoner. Alt sammen noget, som du vil vokse fra.
Du skriver, at du har prøvet medicin, men at det stadig sker. Derfor synes jeg, at du skal hive fat i din læge og snakke med vedkommende, for det kan være, at der er andre midler, som kan prøves. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så kan du måske prøve en enuresisalarm?

I forhold til din lejrtur, så forstår jeg godt din bekymring, men synes det vil være en stor skam, hvis du ikke tager med. Der er metoder, som du kan tage i brug, mens du er på tur. Du kan tage natbleer med på turen. Undgå at drikke væsker et par timer inden du skal i seng og få tømt blæren lige inden du skal i seng. Særligt vigtigt, så snak med din lærer inden I skal afsted. Det er vigtigt, at du ikke er alene, og at du får hjælp og støtte. Måske lav nogle aftaler, så du ved, hvordan I løser fx situationer. Jeg ville også overveje at fortælle en ven/veninde, der også skal med på turen, så den person også kan være der for dig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget :) Al held og lykke (og god lejrtur!) herfra!

VH.

Gustav


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før"

- Anonym