Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 20 år
Anonym
Indsendt af
pige på
20 år
Hey du! :)
Det kan jeg godt forstå, at du undrer dig over.
Umiddelbart kunne jeg godt forestille mig, at det kunne have noget at gøre med, at du er bosiddende i en anden region end den, hvor din læge er i. Jeg ville nok prøve at få kontakt med lægen og høre, om vedkommende ved, hvad du kan gøre.
Alternativt, så synes jeg, at du skal prøve at kontakte patientvejledningen. Jeg vil tro, at de er mest kvalificeret til at besvare dit spørgsmål og hjælpe dig med at komme videre i forløbet. Patientvejledningen i region hovedstaden kan findes her: https://www.regionh.dk/patientvejleder.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej. Al held og lykke og god bedring!
VH.
Gustav
Hej med dig,
Jeg kan sagtens forstå, at det kan være lidt forvirrende at finde hoved og hale i det hele, især når det ikke står helt klart, hvordan det er.
Jeg har selv før været ved lægen og fået en henvisning med derfra, faktisk flere - både til fysioterapi og en enkelt gang til ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus. Mine erfaringer er, at selvom der foreligger en henvisning fra lægen, er det ikke nødvendigvis gratis at få behandling. Skal man til fysioterapi på en privat klinik, er der egenbetaling, mens Aalborg Sygehus er et offentligt sygehus, og dermed er der ingen egenbetaling.
Muligvis skal du betale for en ultralydsscanning, fordi det er en privat klinik. Jeg ved ikke, om det har en betydning, at du har læge i et andet område, end der hvor du bor. Om ikke andet kan du jo undersøge, om der er mulighed for at få en ultralydsscanning i det område, du bor i, og bruge den henvisning, du har fået hos din læge. Er det en mulighed at få foretaget scanningen på sygehuset nær dig, så du kan få behandlingen betalt gennem det offentlige?
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt til at finde ud af det!
Kærlig hilsen,
Sofie
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"
- Anonym