Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3228 spørgsmål og givet 5588 svar de sidste 11 år
2019-03-09T18:44:10: 2019-03-10T23:17:26: 2

Brevkassespørgsmål

Uregelmæssig Menstruation

Indsendt af pige20 år


Hej UngZone,

Jeg er nok ikke en person fra den normale aldersgruppe du plejer at høre fra, men prøver nu alligevel at om du har et godt råd.

Jeg er en 21 årige pige, der altid har haft en meget uregelmæssig menstruation. Jeg kan nemt gå en måned eller to over og så kommer det igen. Det skal lige siges, at jeg har aldrig haft sex før.Menstruationen er også meget kort, i forhold til det mine veninder siger deres er. Deres plejer at være omkring de 6-7 dage, men min vare kun 3-4 måske 5 dage. I de første 2-3 dage kan bløder jeg kraftig, og derefter stilner det hurtigt af. Der kommer nogle gange kramper og rygsmerter, hvor det er virkelig ubehageligt, men ikke direkte smertefuldt og de kommer ikke så ofte. Jeg har kontaktet læge omkring det, som siger det er helt normalt, men selv min mor siger, at det ikke er helt normalt og jeg vil nu gerne have en Second Opinion. Jeg har nemlig overvejet at starte på P-piller, men siden jeg ikke har et aktivt sexliv, er jeg bekymret om det er de mulige bivirkninger værd. Vil du sige, at jeg måske skal starte på p-piller, eller har lægen ret? Eller skal jeg tage en anden læge og forhøre mig hos?

Hilsen den 21 årige Pige

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2019-03-10T14:38:19 1
Sofie

Kære du, 

Jeg kan sagtens forstå din bekymring, og jeg synes, det er rigtig fint, at du har kontaktet din læge, fordi læger ved en masse om kroppen, som vi andre ikke-læger ikke ved.

Umiddelbart lyder det, du beskriver, som meget almindeligt, som også din læge har fortalt. Min menstruation var heller ikke regelmæssig, da jeg var på din alder, men den blev det naturligvis, da jeg kom på p-piller. 

Det samme gælder varigheden af de menstruation, som også varierer meget fra kvinde til kvinde. Jeg har flere veninder, hvis menstruation har forskellig varighed fra hinandens og også fra min. Menstruationssmerter i forskellige grader er også meget almindelige, men flere kvinder vælger at starte på p-piller, da pillerne kan dæmpe smerterne. 

Som jeg læser det, lyder det til, at du stadig er bekymret, så jeg synes, du skal kontakte lægen igen og forklare dine bekymringerne endnu engang. Måske kan din læge forklare det bedre for dig denne gang. Hvis du døjer meget med menstruationssmerter, kan du evt. høre din læge, om p-piller er en mulighed til at hjælpe på smerterne. Jeg har selv ikke oplevet bivirkninger ved mine p-piller.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe og give dig lidt ro :-)

Kærlige hilsner, 

Sofie

2019-03-10T15:07:25 1
Simone

Kære du,

Jeg kan godt forstå din bekymring men når det kommer til menstruation er det meget individuelt hvordan kroppen reagerer. 

Selvfølgelig er det aldrig sjovt med smerter men som din læge også har sagt er det helt normalt! Derudover er det også lige så normalt at have menstruation i 3-4 dage som 6-7 dage - igen, det er så individuelt. 

Når det så er sagt, så skal du selvfølgelig lytte til dig selv og din bekymring, hvorfor jeg også vil råde dig til at få en tid hos en anden læge, hvis det kan være med til at berolige dig. 

Som du selv nævner er det en mulighed for dig at starte på p-piller - også selvom du ikke er seksuelt aktiv. Fordelene ved p-pillerne er bl.a. at din menstruation vil gå hen og blive regelmæssig samt din smerter vil mindskes. Du skal dog gøre op med dig selv om du mener det er de mulige bivirkninger værd! Alternativt kan du starte på minipiller der ikke indeholder østrogen og derfor heller ikke øger risikoen for blodpropper :-)

Håber du kan bruge mit svar til noget! Ønsker dig held og lykke med det hele. 

Kram
Simone

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg brugte jeres råd, om at jeg skulle ses med ham, og det har vi gjort et par gange siden. Føler det kun går frem ad, tak for det"

- Anonym