Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4703 spørgsmål og givet 7260 svar de sidste 16 år
2019-05-17T14:38:51: 2019-05-18T21:35:17: 2

Brevkassespørgsmål

Ingen mens..

Indsendt af pige12 år


Hej jeg er en pige på 12 år.

Jeg har haft menstration i lidt over 1 år det har normalt kommet hver måned men nu har jeg ikke fået det i 1 måned og 3 uger og jeg er bange for der er noget galt..min mor siger at det kan være fordi jeg har ændret mine spisevaner ( jeg er begyndt at styrketræne også havde jeg en periode hvor jeg næsten ikke spist) håber i kan hjælpe mig :)

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2019-05-17T22:47:51 2
Michelle

Hej med dig :-) 

Hmmmm.. Jeg tænker at din mor har ret, det kan sagtens være fordi du har ændret kostvaner og er begyndt at træne. Jeg tænker at du lige kan se tiden an ind til næste gang hvor din menstruation skal komme og så se om den ikke dukker op. Hvis den ikke kommer og du stadig er bekymret, så kan du altid kontakte din læge og komme ned og få en samtale der :-). 

Lige en hurtig kommentar med hensyn til træning og kost, det er mega sejt at du tænker over at holde dig sund og rask. Men du skriver at du havde en periode hvor du ikke spiste, men jeg forstår det som at du er begyndt at spise igen, hvilket er godt, husk på at det aldrig er en god ide ikke at spise, det er usundt og hjælper ikke et eventuelt vægt tab på en god måde. 

Jeg håber du kan bruge mit svar og du er altid velkommen til at skrive her ind igen :-) 

De bedste hilsner 

Michelle :-) 

2019-05-18T17:52:20 1
Zhino

Hej med dig,

Det skal du slet ikke være bekymret for. Det er ganske normalt at have uregelmæssige menstruationer. Din mor har helt ret i, at det bl.a. kan skyldes ændrede spisevaner, hvis du er begyndt at træne mere, eller hvis du fx har følt dig stresset på det seneste. Jeg har selv meget uregelmæssige menstruationer på trods af, at jeg har haft det i mange år. De gange, jeg selv har kontaktet lægen for at høre, om det er noget alvorligt, har min læge gang på gang sikret mig, at det er helt naturligt. Nogle gange kan der gå 1-2 måneder og andre gange kan der gå helt op til 5-6 måneder, hvor man ikke får sin menstruation. Men hvis du stadigvæk føler dig usikker og bekymret, så kontakt endelig din læge. Jeg er sikker på, at han/hun hellere end gerne vil besvare dine spørgsmål og berolige dig :)

De venligste hilsner 

Zhino :)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."

- Anonym