Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
2019-05-25T03:54:31: 2019-05-30T02:29:44: 2

Brevkassespørgsmål

Ondt i maven?

Indsendt af pige13 år


Hey.

Jeg er kommet lidt ud på et sted, hvor jeg ikke kan bunde, og jeg kunne virkelig godt bruge jeres hjælp...

Jeg begyndte tidligt at blive utilfreds med mig selv og ville så gerne tabe mig, at jeg startede en meget sund livstil.

Jeg tabte mig også, begyndt at elske mig selv og endnu bedre, jeg fandt en interesse for min egen sundhed. Nu prøver jeg stadig at leve sundt, men ikke længere fordi jeg vil tabe mig, simpelhen fordi jeg kan lide det.


Problemet er, at det her på det sidste ikke er gået så godt... Jeg har spist alt muligt mærkeligt og kommet helt væk fra den motion og de spisevaner jeg plejer.

Nu begynder jeg at føle mig klodset og tyk igen... Ikke fordi jeg vil, men jeg tænker hele tiden på, at jeg bare har ødelagt det hele.

Det der bekymre mig mest er, at jeg hele tiden har ondt i maven, efter jeg har spist - fysisk ondt i maven - også selvom det var et helt normalt måltid.

Når jeg vågner føler jeg mig klam og svedig og hvis jeg trykker mig på det øverste af maven går det virkelig ondt.

Er det bare mig, som er helt galt på den?

Eller er der grund til at min krop reagerer sådan?

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2019-05-27T13:16:18 1
Benedicte

Hej du,

Det er dejligt at høre, at du er opmærksom på din sundhed, og især at du kunne begynde at elske dig selv på den måde. Dernæst er jeg selvfølgelig ked af, at det ikke længere går godt. Det er jo fuldkommen menneskeligt, og skal ikke definere hvem du er og hvad du er værd. Du er mere end din krop.

Jeg kan desværre ikke svare dig på, hvorfor du har ondt i maven, og bliver derfor nødt til at anbefale, at du kontakter din læge. Han eller hun kan sikkert hjælpe dig med at regne årsagen ud og snakke med dig om, hvad du kan gøre. Du skal ikke tænke, at du har ødelagt det hele, for det er altid muligt at vende tilbage til din gamle livsstil og give det et nyt skud på sundhedskontoen. Der er ingen der er perfekte på den front, og vi svinger alle op og ned i forhold til spisevaner og motion. Det skal du ikke være ked af. 

Det er så fedt, at du har fokus på det og det vigtigste er jo, at du ikke har ondt nogen steder, så jeg håber, at du finder ud af noget. Ellers er du selvfølgelig velkommen til at skrive igen :)

- Benedicte

2019-05-27T14:48:23 2
Lotte

Kære du,

Det er svært at sige, hvad der gør, at du får ondt i maven, da det kan skyldes mange ting.

Det er flot, at du har gjort noget ved din situation i forbindelse med din kost. Jeg tror, at det er helt normalt at have perioder, hvor man spiser mere usundt end andre. Det kan sommetider også være en ulempe at forbyde sig selv alle de mere usunde madvarer. Det er okay at tillade sig selv noget sødt og lækkert også, uden at det tager overhånd.

Du skriver, at du har spist alt muligt mærkeligt, og derfor kan jeg ikke helt regne ud, hvad det indebærer. Dog vil det være naturligt, at din krop kan reagere på pludselige kostændringer. Hvis din krop fx ikke har været vant til at indtage større mængder fedt på det seneste, men så pludselig skal til at nedbryde større mængder, så kan du godt opleve ubehag ved dette. 

Det er også vigtigt at understrege for mig, at du intet har ødelagt. Det er altid muligt at forsøge at få motivationen til at leve sundere igen. Jeg tror, som sagt på, at det kan svinge i forskellige perioder i forhold til, hvor sundt man lever. Sommetider hænger ens kost også sammen med ens tanker og velbefindende. Mange mennesker spiser med deres følelser. Har du overvejet om du er mere ked af det for tiden? Noget der stresser dig? Eller andet der gør, at du måske er begyndt at spise mere usundt?

Tit hænger vores billede af vores egne kroppe sammen med de tanker, som vi har om den. Hvis du tænker og taler pænt om den, vil du sandsynligvis også opleve, at du bedre kan lide den, og at du føler dig bedre tilpas i den. Ligesom da du tabte dig, hvor du begyndte at blive mere positiv omkring din krop - dette kan virke forstærkende i processen om, at synes bedre om sin krop.

Selvfølgelig kan det godt bekymre mig, at du har ondt i maven hver gang, du har spist. Da jeg desværre ikke kan svare dig helt konkret på, hvorfor det opstår, synes jeg, at du skal nævne det for dine forældre. Det kan være, at du skal en tur forbi lægen, hvor I kan snakke om, hvad der kan være på spil, og hvorfor du får så ondt. Det er ikke meningen, at du skal gå og have ondt i hvert fald. Derudover er du selvfølgelig ikke galt på den, hvis du kan mærke, at det gør ondt. Du kender selv din krop bedst, og der er ikke andre, der kan mærke, hvad du kan mærke i den. Det er vigtigt at lytte til sin krop, fordi når noget gør ondt et sted i kroppen er det ofte et udtryk for, at det skal have noget opmærksomhed og undersøges.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp.

Kærlige hilsner fra

Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før"

- Anonym