Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Hej brevkasse, her er mit dillema eller spørgsmål. Jeg er i tvivl om jeg har fået min menstruation. Jeg fik min første blødning da jeg var 10 år gammel, og det var også i den alder min bryster begyndte at udvikle sig. Efter det gik der ca. et halvt år eller et par måneder til jeg fik min næste blødning. Det sker meget uregelmæssigt, og nu bliver jeg snart 13 her til april. Udover bryster, udflåd og alle de andre sædvandlige ting, bløder jeg sjælendt. Jeg ved ikke om det er normalt, eller om jeg skal bruge bind, for har ret meget udflåd her for tiden. Jeg ved ingen gang om jeg har min mens. Er ret forvirret over situationen.
Har jeg menstruation???
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Krop og sundhed
Kære du,
Ud fra det du beskriver, lyder det til, at du har fået din menstruation. Det er meget almindeligt, at man bløder meget uregelmæssigt og med lange mellemrum i de første år efter man får menstruation, så du har intet at bekymre dig om. Det kan tage lang tid før din menstruation begynder at komme fast en gang om måneden, og det er helt normalt og ufarligt. Det er også helt normalt at have udflåd.
Hvis du har lyst, kan du sagtens bruge bind eller trusseindlæg, når du har din menstruation, eller når du har udflåd - det tænker jeg da ville være mest rart for dig.
Hvis du fortsat føler dig usikker på, om alt er, som det skal være, vil jeg anbefale dig at tale med din mor eller din læge om det. De kan måske bedre forklare dig, hvad det hele går ud på, og lægen vil også kunne tjekke, at alt er godt, så du ikke skal bekymre dig om det :-)
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!
Hilsen Iben
Hej med dig,
Det er ganske normalt at have uregelmæssige menstruationer specielt i starten, så det er ikke noget, du behøver at bekymre dig om. Piger/kvinder, som har haft menstruation i flere år kan også have uregelmæssige menstruationer - i perioder kan den blive mere regelmæssig, og i andre perioder kan der gå flere måneder, før man får sin næste menstruation. Hvis det er noget, du tænker meget over, så kan du også altid kontakte lægen.
Med hensyn til udflåd, så kan du købe trusseindlæg, som er tyndere end bind og beregnet til daglig brug. Trusseindlæg er ofte mere komfortable og er også gode at bruge i begyndelsen og slutningen af din menstruation.
Håber det hjalp lidt :)
Venligste hilsner
Zhino
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4631 spørgsmål og givet 7201 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en super dejlig brevkasse"
- Anonym