Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
2020-02-06T02:48:10: 2020-02-09T15:03:19: 2

Brevkassespørgsmål

Hvad sker der?

Indsendt af pige18 år


Hej.

Jeg en pige på 18 som i nogle år har oplevet en form for anfald og jeg kan ikke finde ud af hvad der sker. Jeg flyttede her for cirka 6 måneder siden og har ikke oplevet et anfald mere end et par gange da jeg er blevet meget tilpas her hvor jeg bor nu. Men i går da jeg sidder i min gymnasieklasse begynder alt ligepludselig igen. 

Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare de her anfald eller hvad der sker med min krop i situationen fordi det er ligesom om jeg zoner ud. Alle stemmer bliver voldsomt høje men alligevel dæmpede, jeg kan ikke svare folk ordentligt fordi jeg nærmest bryder sammen i tåre bare af et “er du ok?”-spørgsmål. Jeg ryster og jeg ved aldrig hvad jeg skal gøre. Jeg var nødt til at gå på toilettet midt i timen og mine øjne var ildrøde og tårerne faldt uden jeg kunne styre det. 

Er der nogen der ved hvad det er? Fordi det er lidt skræmmende at gå med og jeg frygter tit at det kommer tilbage, da det er så ubehagelig en oplevelse at få midt i offentligheden.

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2020-02-07T10:17:35 1
Michelle

Hej med dig og tak for dit spørgsmål. 

Uha det lyder ikke rart. Det er desværre svært at sige hvad det kan være, men det kunne måske godt lyde lidt som et angstanfald. Du kan prøve at google det lidt og se om hvordan du synes det passer med det du oplever. Men jeg synes helt sikkert at du skal tage til din læge og snakke med ham/hende om det, han/hun kan helt sikkert hjælpe dig med hvad der skal gøres ved det. Jeg tænker at det måske kunne være godt for dig at se en professionel terapeut, for at finde ud af hvorfor du får de her anfald, hvis lægen siger at det ikke er noget fysisk. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar! 

De bedste hilsner 

Michelle :-)

2020-02-08T03:57:13 2
Zhino

Kære du,

Det kan jeg godt forstå - det lyder bestemt ikke som en behagelig oplevelse. Jeg synes, du skal tage kontakt til din læge og fortælle om de anfald, du har haft. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad det er, og hvorfor de opstår, men det tænker jeg, at din læge kan. Det kan også være rart at tale med en psykolog om det, således I kan gå mere i dybden med, hvilke tanker og følelser, du havde, da du fik dine anfald. Nogle gange kan det gøre en stor forskel bare at tale om det og dermed også blive klogere på, hvorfor og hvornår anfaldene opstår. 

Men hvis du får lignende anfald, så kan det være en idé at tage nogle dybe indåndinger indtil du falder til ro igen. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, specielt når man zoner ud, men jeg tænker, at det er forsøget værd. 

Venligste hilsner

Zhino

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Ps. I gør et fantastisk arbejde! Tak for det"

- Anonym