Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Hej alle.
Jeg er en pige på 13 år. Jeg har ikke fået min første menstruation endnu. Jeg har været lidt i tvivl på det seneste fordi igår da jeg var på toilettet så jeg der var blod i mine trusser og så tog jeg bind på også da jeg vågnede om morgenen så var der ingen ting der har kun været lidt brunligt udflåd efter(men det er ikke meget). Og der har ellers ikke været noget siden. Jeg blev så forvirret, var det min første menstruation? Eller er der noget galt?
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Kære du,
Det lyder som om, at du har fået din menstruation - tillykke med det! :-)
Det er helt almindeligt, at den første mens består at meget lidt blod og kun varer kort tid. Derfor tror jeg ikke, at der er noget som helst galt. Der kan også gå lang tid før du får mens igen - dvs. meget længere tid end en måned, som der jo normalt går mellem menstruationer. Det er også helt naturligt. Jeg husker, at der gik næsten et halvt år mellem, at jeg havde min første mens, og at jeg fik det igen.
Derfor synes jeg ikke, at du har noget at bekymre dig om :-) Men jeg vil helt sikkert anbefale dig at tale med din mor, en sundhedsplejerske eller en læge, hvis du stadig føler dig usikker omkring det. Du er også mere end velkommen til at skrive herind igen, hvis du har flere spørgsmål.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig.
Hilsen Iben
Hej med dig og tak for dit spørgsmål.
Umiddelbart kunne det godt lyde som at det har været din første menstruation. I starten kan den godt være lidt speciel og man kan nemt være i tvivl om det nu er det. Men mit umiddelbare svar vil være ja. Prøv at vent en månedes tid og så se om der ikke kommer noget igen.
Du kan også snakke med din mor om det, hun kan helt sikkert hjælpe dig med hvordan og hvorledes man gør ved menstruation.
Hvis det er at du har en mobil, så kan jeg anbefale dig at hente en app der hedder Clue, det er en app hvor i man kan holde øje med sin menstruation og andre ting, som også hjælper dig med at se hvornår din menstruation er på vej.
Jeg håber at du kan bruge mit svar og du er altid velkommen til at skrive her ind igen.
De bedste hilsner
Michelle :-)
Kære du
For mig lyder det som om, at det har været din første menstruation. Menstruationer er ikke altid regelmæssige, og farven, konsistensen og mængden af blod kan også variere fra gang til gang. Jeg har fx oplevet, at jeg i en lang periode (næsten 4 måneder) ikke fik min menstruation, hvor min læge fortalte mig, at det var ganske normalt, og at der kan være mange ting, som påvirker dette. Jeg mener også, at jeg kun blødte en enkelt dag eller to, da jeg fik min første menstruation, og farven var heller ikke helt rød. Så jeg tænker ikke, at der er noget galt, men hvis du stadigvæk føler dig usikker og forvirret, så synes jeg, at du skal tale med din læge om det.
De venligste hilsner
Zhino
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4364 spørgsmål og givet 6947 svar de sidste 15 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."
- Anonym