Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2020-04-25T08:50:33: 2020-04-27T17:35:30: 2

Brevkassespørgsmål

Min unormale krop

Indsendt af pige12 år


Hej...

Jeg er en pige på 12 år snart 13 jeg har oplevet mange dårlige ting i mit liv før i tiden.. Jeg har været mobbet så meget at jeg havde tanker om at begå selvmord et par gange. Jeg havde angst i 2 år. Min far og mor skændtes så meget at det gik udover mig og min lillesøster.. De blev så skildt i 2018 og jeg har det fint nu med at de er skildt.. Men da jeg var mindre ca. 8-9 år gik jeg på en anden skole hvor jeg blev mobbet på mange måder. Min lære var efter mig i lang tid, hvis nu der var en der lavede ballade gik hun med det samme efter mig, selvom jeg selv ved jeg ikke har noget at gøre med det, hun sagde jeg ikke var god nok og jeg skulle øve mig mere og hun vidste godt jeg havde angst og det svært. der var nogle drenge og piger som begyndte at slå mig, kaste bolde efter mig og skubbede til mig hele tiden. Jeg vælger ikke at fortælle det til nogen indtil en dag hvor min mor kigger på mit øje, ben og arme der var ar over det hele jeg havde voldsomme mærker på benene osv.. jeg flyttede så skole 2 år efter. Jeg kom godt ind og havde det fantastisk.

Men deromkrig i 4 klasse begyndte jeg at komme i puberteten, mine bryster begyndte at vokse osv. Jeg fik hår der nede. Men de var meget tydelige fordi jeg ikke er dansker jeg kommer fra Morocco. Vi har idræt i skolen jeg springer altid over når vi skal i bad fordi jeg var flov over det.. Men i 5 begyndte man at kunne se mine bryster mere og mere og i sommerferien fik jeg mens, så jeg var meget moden i den alder. 

Nu idag går jeg i 6 klasse og alle piger siger: ejj din krop er så flot, du har de flotteste bryster, din mave og lår er tynde, dit hår er flot og krøllet, dine læber er fyldige.... men inderst inde er jeg meget usikker på mig selv. Mine veninder syntes det er klamt at have mens og min bedste veninder er ikke engang i puberteten endu jeg kan fx ikke snakke om kroppen jeg kan ikke snakke om hvor ondt det gør at have mens smerter det vil jeg ønske jeg kunne.. 

Her foret par dage siden har jeg ikke spist noget mad hele dagen jeg VIL ikke fordi jeg er bange for at blive tyk. Jeg er lidt nervøs over om jeg har fået spiseforstyrelse, slev min mor arbejder med det. 

Så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! kan i hjælpe mig?  

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2020-04-26T01:36:51 1
Zhino

Kære du,


Det lyder som en rigtig træls situation, og jeg kan godt forstå, du er ked af det og frustreret over alle de ting, du har oplevet. Jeg synes, at det er mega sejt, at du skriver herinde og beder om hjælp. Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at huske på, at det er helt naturligt at komme i puberteten, og at man udvikler sig kropsmæssigt, men også følelses- og personlighedsmæssigt. Det er noget alle kommer til at opleve, også de piger i din klasse som synes, at det er "klamt". Der er intet klamt ved det - det er noget af det mest naturlige, vi mennesker går igennem. Og så snart at de piger selv kommer i puberteten, så kommer de til at indse, hvor svært det hele kan være. For puberteten er en tid med stor udvikling og mange udfordringer - og for piger kan det faktisk medføre dårligere selvtillid. De fleste, der kommer i puberteten før sine klassekammerater, føler sig ofte anderledes, hvilket bidrager til at man måske føler sig holdt udenfor - lidt ala det som du beskriver. 


Men som du også selv skriver, så medfører puberteten også en masse smukke forandringer i kroppen, som pigerne i din klasse også påpeger. Og husk også på, at mange af dem, som mobber og siger grimme ting om en, ofte afspejler deres egne selvværdsproblemer. Det kan fx være, at de er jalousi over, at du har noget, som de ikke har. Selvom det er svært, så hjælper det nogle gange at sætte tingene i perspektiv. Jeg ser altid på det sådan her: de mennesker, som har et behov for at mobbe eller tale andre mennesker ned er de mennsker, som er allermest usikre på dem selv. 


Du nævner også, at du ikke spiser så meget og er bange for at tage på. Når man kommer i puberteten, så er det også naturligt, at kroppen begynder at ændre sig, og det synes jeg bestemt ikke, at du skal være nervøs for. Men hvis det begynder at påvirke dig i en sådan grad, at du ikke spiser noget, så synes jeg, at du skal tage kontakt til din læge, for spiseforstyrrelser er en alvorlig sygdom.


Selvom du ser anderledes ud end dem i din klasse, så er du mindst lige så smuk og endnu vigtigere, så er du UNIK. Den måde du er, taler og ser ud på gør dig til dig, og det er der noget helt særligt ved. 


De venligste hilsner

Zhino

2020-04-27T01:57:37 1
Regitze

Hej med dig,


Det lyder som om der foregår en masse ting indeni dig, og at du har en masse tanker om dig selv og din krop. Jeg er glad for at høre, at du har det fantastisk på din nye skole, og er kommet væk fra de utrygge rammer. Jeg kan godt forstå det føles fremmed og måske pinligt, når ens krop begynder at ændre sig så meget som den gør i puberteten. Derudover forstår jeg virkelig godt, at du savner at snakke med nogle om det - for det er virkelig overvældende! Du skal vide, at der intet klamt eller galt er med menstruation, brystudvikling eller andet, som foregår i puberteten. 

Dine veninder synes måske menstruation er klamt, men det handler måske mest af alt om, at de endnu ikke har fået det, og derfor har et lidt anstrengt forhold til det. Jeg tænker du eventuelt kunne fortælle dem, at du faktisk har brug for at snakke om de ting, du oplever med puberteten, også selvom de ikke selv er kommet dertil endnu. Hvis det er dine gode veninder, så er jeg sikker på de vil lytte på dig - og derudover kan det jo også være de bliver mere klar selv, ved at lytte til dig og dine erfaringer med det. Når man er teenager og kommer i puberteten, sker der SÅ mange ting med både krop og sind, og der er det altså virkelig rart og vigtigt at kunne tale med nogle om de ting, og her er veninder især gode, fordi det måske kan være akavet at snakke med sin mor eller andre voksne om. 

I forhold til din frygt for at blive tyk, vil jeg sige, at det virkelig ikke er noget, du behøver at bekymre dig om. Det er en helt naturlig frygt at føle, især som pige og især nu, hvor du har meget fokus på din krop. Men lyt til hvad dine veninder siger, når de siger du har en smuk krop! Alle kroppe er forskellige, men ingen er forkerte. Din krop vil ændre sig meget de næste par år, og du vil komme til at opleve mere fedt på den også. Det kan virke ubehageligt, men det er simpelthen helt naturligt og en del af at blive en ung kvinde. Så længe du sørger for at spise sundt og varieret, samt få noget motion, skal du slet ikke bekymre dig om at blive tyk. Det er meget usundt ikke at spise, og det er ikke en holdbar måde at forblive tynd på. Forsøg i stedet med sund kost og motion, og samtidig prøv at se om du kan fokusere på alle de gode ting ved din krop. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen :-) 

Mange hilsner fra Regitze 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym