Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3483 spørgsmål og givet 6003 svar de sidste 12 år
2020-07-16T14:35:02: 2

Brevkassespørgsmål

Vægt

Indsendt af pige14 år


Hej

Jeg er en pige på 14 år, der er lidt forvirret over min krop og vægt. Jeg er normalvægtig og slank - og har været det hele mit liv. Alligevel har jeg det sidste år vejet 4 kg mindre end jeg plejede at gøre, men den seneste uge har jeg taget 3 kg på igen. Er det normalt at ens vægt kan ændre sig så meget, og hvad kan det skyldes? Jeg forstår ikke hvordan min vægt kan gå så meget op uden jeg har ændret i mine kost/motionsvaner. 

Hjælp

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2020-07-19T12:55:44 1
Markus

 Hej.

Når man er 14 gammel, er man i puberteten, og ens krop ændrer sig på rigtig mange måder. Piger vil opleve at de begynder at få lidt flere former, som blandt andet viser sig ved at der samler sig mere fedt på hofter og lår. Piger skulle med andre ord helst gerne tage på under puberteten. Det kan selvfølgelig virke mærkeligt når man hele livet har set ud på en bestemt måde. Men det der sker med din krop, de ekstra 3kg, betyder sådan set bare at tingene udvikler sig som de skal. Nu antager jeg selvfølgelig at det skyldes puberteten. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide. Det er bare mit bedste gæt, når du fortæller at du ikke har ændret dine kost- og motionsvaner. Uanset hvad grunden er, ville jeg ikke være alarmeret hvis jeg var dig. 

Jeg ved ikke med dig, men jeg synes at vi fokuserer alt for meget på vægt og udseende i vores samfund. Kvinder, og især unge kvinder, dømmer sig selv og hinanden hårdt, hvis de ikke lever op til samfundets krav til hvordan man skal se ud. Det kan selvfølgelig være svært ikke at gå lidt op i det, hvis mange af ens venner eller klassekammerater går meget op i det. Det er selvfølgeligt også rart at se godt ud. Man føler sig selvsikker og beundret. Men på den anden side kan prisen måske også blive høj at betale, hvis man er nødt til at gå rundt og bekymre sig om ting som udseende og vægt hele tiden. Jeg tror egentlig at jeg ville råde dig til at holde mindre styr på præcis hvad du vejer. Hvis jeg læser det du skriver rigtigt, er det noget du holder styr på. Men du må have mig undskyldt, hvis jeg har misforstået noget. 

Det kan sikkert virke angstprovokerende i starten, hvis man er vant til at veje sig regelmæssigt. Men jeg tror det er som med alle andre vaner man prøver at stoppe med; hvis man har holdt sig fra det længe nok, begynder tankerne til sidst at kredse om andre ting. 

Håber du kunne bruge det til noget

mvh Markus

2020-07-19T02:53:17 2
Line

Hej du

Jeg kan udmærket godt forstå din bekymring omkring din vægt, når det er første gang, at du oplever at din vægt er svingende.

Det er skam helt normalt at ens vægt kan variere og der er rigtig mange der oplever, at ens vægt godt kan være svingende.
Dette skyldes dog ikke noget bestemt - for nogle kan det være fordi, at de er ved at komme/er i puberteten, da ens hormoner er svingende primært i ens teenageår.

Så du skal ikke bekymre dig om, selvom det godt kan lyde voldsomt at ens vægt har ændret sig +- 3-4 kg. Det er helt naturligt når man er især er ung, at ens vægt godt kan svinge lidt. Det er der mange unge der oplever- eller har oplevet, så du er bestemt ikke alene om dette.

Dine bekymringer skal du i hvert fald ikke bekymre dig om, da det er meget normalt for en i din alder at opleve. Der vil nok også komme en tid, hvor du vil opleve, at din vægt ikke længere svinger mere, da det oftest kun er i perioder, at unge mennesker i din alder oplever dette.

Tag det helt roligt - det vil ikke blive ved med at være svingende. :-)

Håber dette svar kunne hjælpe dig, ellers er du så velkommen til at skrive herind igen.

M.v.h. Line

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym