Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
2020-10-18T14:56:13: 2

Brevkassespørgsmål

Bryster

Indsendt af pige21 år


Hej 

Jeg er en kvinde på 21 år, som er tilfreds med min ideelle krop som den nu er. Men der er bare noget jeg går og bemærker. Synes jeg får mere og mere hængende bryster, og dertil vil jeg høre hvordan jeg kan gøre sådan at de ikke hænger? Jeg synes ikke det er specielt rart, så hvad er vi ude i? 

Dette er noget som går mig meget på, for jeg har haft de flotteste fyldige bryster. 

Håber I kan svare mig på dette. 

Mvh 

Den nysgerrige 

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2020-10-19T09:18:29 1
Line

 Hej du

Kan 100% godt forstå dig, for det har jeg selv prøvet.

En ting der i hvert fald hjalp ved mig, var min træning. Jeg begyndte at træne bryst, og efter en tid fik man ligesom følelsen af at være blevet strammet op.
Selvfølgelig løser træning ikke problemet, men kunne tydeligt mærke en anden og bedre følelse efter jeg var begyndt at træne overkroppen, uden at det ville gå hen og blive for meget træning af brystkasse.

Håber du kan bruge mit råd - ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen :-) 

M.v.h. Line


2020-10-21T02:25:28 1
Julie

 Hejsa!

Jeg ved helt ærligt ikke, om der er så meget at gøre ved det, hvis man ikke vil ty til mere "drastiske" metoder. Det er meget naturligt, at brysterne begynder at hænge mere og mere over tid - særligt, hvis du har en fyldig barm. 

Jeg har læst om forskellige træningsøvelser, der efter sigende kan hjælpe lidt, men man er jo desværre ikke garanteret nogen effekt og det kræver samtidig flid i et træningscenter og en hel del tålmodighed. Dog kunne det måske være værd at tage et kig på?

Nu er jeg ikke helt i din situation, men jeg har helt sikkert også ting, jeg ikke er tilfreds med ved min egen krop, og sådan tror jeg, at de fleste mennesker har det. Du giver selv udtryk for, at du ellers er tilfreds med din krop, hvilket virkelig er skønt! Måske skal du lægge mere fokus på de ting, du er glad for, og se, om det ikke kan hjælpe at se det positive fremfor det negative. Det lyder måske lidt fjollet, men jeg tror på, at det hjælper at tale og tænke pænt om sig selv og sin krop, og værdsætte, hvor meget kroppen egentlig er i stand til.

Jeg håber, at min svar er til hjælp :-)

Mange hilsener Julie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."

- Anonym