Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4703 spørgsmål og givet 7265 svar de sidste 16 år
2020-12-16T14:41:45: 1

Brevkassespørgsmål

Min mens er stoppet og jeg har tabt mig meget

Indsendt af pige13 år


Hej med jer, det her bliver nok lidt svært og forstå, men håber i vil hjælpe mig alligevel.

Jeg har altid været meget tynd, da jeg var 11 vejede jeg 30 kg hvilket ikke var meget i forhold min daværende højde. Men nu er jeg begyndt at tabe mig. Jeg er 160 cm og vejer omkring 40 kg.

Men her fornyelig har jeg ikke fået min mens i 1,5 måned. Der er 0% chance for at jeg er gravid, da jeg ikke har haft sex. Jeg er bange for at det er fordi jeg har tabt mig 5 kg siden sommerferien, fordi der var drenge der sagde at jeg er begyndt at blive større. Derfor er jeg selv begyndt at føle mig tyk.

Jeg er også den pige der altid har været god i skolen. Nu hvor jeg er begyndt at få karakterer føler jeg at jeg SKAL få 12 i alle fag. Jeg får et snit på mere end 11,5. 

Jeg ved ikke om det kan spille en rolle i min vægt.

Håber i vil hjælpe.

Hilsen “pigen der føler sig tyk”

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2020-12-19T05:26:14 1
Mathilde

Hej!

 

Jeg kan godt forstå du er bekymret og forvirret. Det er svært når der sker ændringer med kroppen, uden at vi ved hvorfor. Menstruationen er jo en naturlig, sund og vigtig del af kvindens krops funktion, og derfor er det selvfølgelig vigtigt at undersøge hvorfor den er stoppet.

 

Så vidt jeg ved, er det noget der godt kan ske, når man nærmer sig at være undervægtig, men der er måske også andre grunde. Det er dog svært for mig at sige, for jeg er ikke læge. Derfor tænker jeg det kunne være en god idé for dig at tale med din læge om det. Lægen vil kunne hjælpe dig med dine spørgsmål og med at finde ud af hvordan du kommer tilbage til en sund menstruation.

 

Jeg er ked af at høre at de drenge talte sådan til dig, det er tarveligt af dem. Det forstår jeg godt at du har gået og tænkt over, og er blevet ked af.

Det vigtigste er at din krop skal være sund og rask, og fungere som den skal. Det lyder på dig som om at du med vilje har forsøgt at tabe dig, fordi drengene sagde sådan til dig, og det lyder rigtig ubehageligt for dig at gå og føle sådan. Man skal ikke ændre på sig selv for andres skyld. Jeg synes du skal fortælle lægen hvordan du har det, og hvorfor du har tabt dig, fordi jeg er sikker på at lægen også kan hjælpe dig videre, så du kan få det bedre med det.

Det er et stort pres du lægger på dig selv, at du altid skal have 12. Sådan har jeg også haft det, og jeg kender godt følelsen.

Hvis du kan, synes jeg at du skal prøve at sigte efter altid at gøre dit bedste, i stedet for at gå efter en bestemt karakter. Det vigtigste, synes jeg, er at føle at man har gjort alt hvad man kunne. Det er ikke altid at det vil kunne blive til et 12-tal, men det er altså også helt okay! Man kan sagtens være enormt dygtig i skolen uden altid at få 12. Bare du føler at du har gjort dit bedste. Det har du sikkert hørt mange gange før, men det er nok fordi der er noget om det ;-)

 

Jeg synes også at du skal tale med dine forældre om disse ting, hvis ikke du allerede har gjort det, og hvis du har lyst til at fortælle dem om det selvfølgelig. De kan også tage med dig til lægen, hvis du ville have det bedre med det, eller du kan tage af sted alene hvis det passer dig bedst.


Og tag dig ikke af de drenge der, de skal ikke bestemme hvordan du skal se ud!

Jeg håber du finder ud af det og kunne bruge mine tanker og råd! Ellers må du endelig skrive herind igen.

Mvh Mathilde

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym