Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Hej, jeg har over en kort periode skåret i mig selv, men det kan ses. Er der en måde jeg kan skære i mig selv UDEN det kan ses?
Det skal lige siges at jeg har det rigtig svært med mig selv og den jeg er
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Krop og sundhed
Hej!
Det er rigtig godt at du skriver herind, og modigt at du tør åbne op omkring din selvskade. Jeg vil dog helst ikke besvare dit egentlige spørgsmål, for jeg vil ikke hjælpe dig til at kunne selvskade mere effektivt. Jeg synes ikke at du skal skære i dig selv, men jeg ved også godt at det ikke er så nemt. Jeg vil i stedet gøre mit bedste for at rådgive dig, så du måske kan finde en anden måde at håndtere de svære følelser på.
Jeg er ked af at høre at du har det rigtig svært og skærer i dig selv. Jeg kan godt forstå at der kan være mange grunde til, at man får lyst til at selvskade. Men jeg synes alligevel at du skal prøve at lade være med at skære i dig selv, selvom jeg godt ved det er lettere sagt end gjort. Måske du kan finde en anden form for afledning, når følelserne bliver for svære at håndtere? Jeg har selv god erfaring med ting som mandalas-malebøger, sudoku, træning, en gåtur, tale med nogen og søvn.
Jeg synes det er vigtigt at du fortæller nogle voksne om dine tanker og selvskaden, hvis du kan. Måske til dine forældre, din lære, dine bedsteforældre eller andre som du er tæt med, så de kan hjælpe dig. Du behøver ikke fortælle dem det lige når du har lyst til at selvskade, det kan jeg godt forstå er svært, men måske du kan samle modet til at fortælle dem det på et andet tidspunkt. Jeg forstår at det er svært at åbne op og bede om hjælp, men det er det første skridt mod at få det bedre. Det må være så ubehageligt og svært for dig at gå med det alene.
Selvom det måske føles sådan, så er selvskade og at skære i sig selv ikke løsningen på at du har det rigtig skidt. Tvært imod. Jeg tror og håber at det vil hjælpe dig mere, at række ud og bede om hjælp.
Et par muligheder for hjælp kunne være:
- Du kan bestille en tid til lægen. Man kan nemlig godt have en samtale med lægen om disse ting, og de kan rådgive dig og hjælpe dig videre og evt. henvise til en psykolog.
- Du kan også spørge dine forældre om hjælp til at finde ud af om du skal tale med en psykolog, en vejleder, sundhedsplejersken eller skolepsykologen på din skole.
- Du kan også benytte dig af services som f.eks. www.børnetelefonen.dk. Du kan måske ringe til dem når du får lyst til at selvskade, og så kan de rådgive dig om hvad du kan gøre i stedet for at selvskade, når du får det så skidt.
Jeg håber virkelig at du kunne bruge mine tanker, og at du vil overveje mine råd. Hvis ikke, må du endelig skrive herind igen!
Mange hilsner, Mathilde
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."
- Anonym