Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2021-01-13T10:35:17: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg vokser langsomt!

Indsendt af pige12 år


Jeg er en pige på 12 år, og jeg er ret så lav. Det er der jo ikke noget galt i, men jeg vokser også meget langsomt når det gælder pubertet. Jeg føler mig som et lille barn i forhold til de andre, og det er som om mit hoved udvikler sig hurtigere end min krop. Er det normalt at ens hoved og ens tanker bliver hurtigere voksne end ens krop?
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2021-01-16T05:05:03 1
Julie

 Hejsa!

Jeg kan sagtens forstå dine frustrationer og bekymringer. Det kan være svært at acceptere, at nogle vokser og udvikler sig, mens man ikke synes, at der sker noget med en selv. Dog tror jeg ikke, at du behøver at være bekymret, for mens nogle for eksempel begynder at vokse i højden eller få menstruation som 11 årige, er andre måske 14 år før disse ting sker. Det er forskelligt fra person til person hvornår det sker, men det kommer lige pludselig. 

Omkring 5.-6. klasse var jeg selv ca. 15 cm. lavere end nogle af mine veninder, som var kommet tidligere i puberteten end mig. Selvom jeg på nogle tidspunkter kunne synes, at det var træls og nogle gange følte mig lidt bagud, havde det ikke nogen betydning for, hvilke mennesker vi var, hvor gode venner vi var eller hvor sjovt vi kunne have det sammen. Og i dag er jeg endt med at være højere end flere af dem, selvom jeg begyndte at vokse lidt senere end dem. 

Desuden er det også meget individuelt, hvor "moden" man er oppe i hovedet og jeg tror ikke, at det er unormalt at føle, at ens tanker og hoved bliver hurtigere voksne end kroppen - eller omvendt, at kroppen er mere moden end hovedet. Nogle kan være enormt modne som 12 årige, mens andre stadig kan føle sig/være umodne som 23 årige. 

Jeg håber, at mit svar og mine tanker er til hjælp for dig. Ellers skal du endelig bare skrive herind igen!

De bedste hilsner Julie :-)

2021-01-16T05:06:32 1
Mathilde

Hej!
Jeg forstår godt at du bliver bekymret for om du udvikler dig normalt. Man kommer nemt til at sammenligne sig med fx ens veninder, og føle at man måske er unormal. Ud fra det du beskriver lyder du til at udvikle dig helt normalt, men vi udvikler os forskelligt og derfor kan det være forvirrende. Der er stor forskel på hvor hurtigt kroppen modnes: nogen mennesker bliver allerede i en ung alder meget højere end deres venner, mens andre først begynder at vokse senere i deres ungdom, og nogle bliver bare ikke særligt høje overhovedet. Nogle får store bryster tidligt, mens andre først senere udvikler former, eller slet ikke. Alt dette er normalt, vil jeg mene - vi er bare forskellige, og det er der intet unormalt i!

Jeg tror næsten altid at man ville ønske man så ud som eller udviklede sig som nogle af dem man kender. Men sådan har de det sikkert også! Man vil næsten altid have det, man ikke har. De høje piger vil ofte gerne være lavere, de lave vil gerne være højere, osv. Udviklingsprocessen i teenageårene er meget forskellig fra person til person, og det er absolut helt normalt! Det kan være at din krop (højde osv.) udvikler sig lidt ’langsommere’ end dem du omgås, men indeni er du måske moden i forhold til din alder, og det er det der kan føles som om at du mentalt hurtigere bliver voksen end i kroppen. Igen - det er helt normalt er jeg sikker på, så bare rolig :-)

Jeg håber du kunne bruge mit svar! Hvis ikke, skal du endelig skrive herind igen!

Smil fra Mathilde

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"

- Anonym