Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
2021-03-29T21:07:46: 2

Brevkassespørgsmål

Bumser

Indsendt af pige14 år


Hej Ungzone,

Jeg er en pige på 14. Jeg har nogle gange bumser i hovedet, hvilket er normalt, men er det normalt at have det på ryggen. Mine veninder har ikke bumser på ryggen, og de spiser mere slik end mig! 

Kan man gøre noget for at få dem væk inden min konfirmation til efteråret?!

Jeg har virkelig brug for hjælp!!

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2021-03-30T09:58:57 1
Sofie

Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår virkelig godt, det er træls for dig at have bumser på ryggen.

Jeg tror ikke, der kun er én årsag til, at man kan have bumser på ryggen. Da jeg var yngre, døjede jeg faktisk selv med det. For mit vedkommende handlede det formentlig om, at jeg spillede meget håndbold og derfor ofte svedte til både træning og kamp.

Løsningen for mig var at komme til lægen, som kiggede på det, og udskrev en recept på en creme, jeg skulle bruge hver aften og sove med, hvorefter det skulle vaskes af om morgenen. Jeg husker det, som om det tog noget tid, før de var væk, men jeg har ikke rigtig døjet med det siden.

Det kan også være, der er andre muligheder end fx creme for at afhjælpe dit problem. Derfor tænker jeg, at du skal en tur forbi din praktiserende læge. Han/hun vil helt sikkert kunne hjælpe dig og kan meget bedre svare dig på, hvorfor du har dem, og hvad du kan gøre for at få dem væk. Jeg tror helt sikkert, der er gode muligheder for at få dem væk, men hør din læge ad.

Jeg håber meget, du finder ud af det :-)


De bedste hilsner,

Sofie

2021-03-31T04:18:10 1
Marissa

Hej!

Jeg kan absolut godt forstå, at det er frustrerende at have akne, og jeg kan godt forstå, at du leder efter en måde at håndtere det på. Selvom skønhed selvfølgelig stikker dybere end bare ens udseende, så kan det virkelig være hårdt for selvtilliden at have mange bumser, især hvis man har det andre steder eller har flere end andre mennesker omkring en. 

Det bedste du kan gøre er at tage til din læge og spørge dem om hjælp. De kan enten selv foreslå nogle hjælpemidler som f.eks. nogle cremer, eller de kan sende dig videre til en hudlæge, som har endnu mere ekspertise. Ofte så vil de anbefale nogle forskellige cremer, som du kan prøve af for at finde, hvad der fungerer bedst. Der findes f.eks. et produkt, der hedder Basiron, som findes som en form for sæbe, du kan bruge i badet eller som en creme, man lader sidde på (hvad jeg kender til, så giver cremen de bedste resultater og man kan f.eks. få et familiemedlem til at hjælpe med at smøre det på, hvis man ikke selv kan nå). Basiron kan man få på apoteket enten som almindelig håndkøb eller på recept fra sin læge. Selvom at man kan få det som håndkøb og derfor ikke skal gennem sin læge for at købe Basiron, så vil jeg dog absolut anbefale, at du snakker med din læge først, da de kan give dig nogle gode råd med på vejen og eventuelt kan afgøre om du skal henvises til en hudlæge. Og hvis du får det på recept fra din læge, så vil det ofte også være billigere. 
HVIS din akne er meget slem, og de forskellige cremer ikke virker på det, så kan det være, at en hudlæge med tiden vil gå videre til at give dig nogle piller. Dette sker dog kun, hvis hudlægen bedømmer, at du er gammel nok, hvis din akne er slem nok til ikke at reagere på de forskellige cremer og nogle andre faktorer. 

Som første skridt ville det måske være godt for dig at fortælle dine forældre om, at din akne frustrerer dig rigtig meget, og at du gerne vil til en læge for at få noget hjælp til det. På den måde så kan dine forældre bedst muligt støtte dig og hjælpe dig med processen. 

Jeg håber, at mit svar kan være til gavn for dig, og at du endelig bare skriver ind igen, hvis du får brug for det :) 

Med venlig hilsen,
Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym