Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej!
Når du skal afprøve en tampon for første gang, så er et altid bedst, hvis man kan få en, der allerede har prøvet det til at fortælle om det, f.eks. en veninde, en ældre søster, sin mor eller et andet familiemedlem. Hvis man dog ikke er tilpas med det, så kan man i stedet søge på nette om, hvordan man gør det.
Hvis der er ubehag involveret, så er det oftest, fordi man er nervøs og derfor spænder i kroppen. Derfor anbefaler alle, at man gør det et sted, hvor man er godt tilpas, har god tid og sidder/står så behageligt som muligt.
Det er forskelligt fra person til person, hvilken stilling, der er rarest at gøre det i, og det er forskelligt, hvilken type tampon man har brug for. Hvis man for eksempel er en type, der bløder meget, så er det bedst at købe tamponer, der er egnet til det, for at man kan være sikker på, at det giver den bedste beskyttelse. Hvis man til gengæld bløder lidt, så er det bedre at finde tamponer, der passer til det, for ellers kan man opleve lidt irritation, fordi den tørrer en ud dernede. For at finde den rigtige type, kan det være, at man er nødt til at teste lidt forskellige af, f.eks. ved at starte fra dem, der suger mindre.
Når du tester det af ville det som sagt være en god ide at sætte en god mængde tid af til det og så sætte sig ned og tage boksen frem, tage en tampon og pakke den ud og bare få en fornemmelse af, hvad det er for noget. Tag dig hellere for god tid og brug hellere for mange tamponer i din proces med at blive vant til det. HUSK dog at vaske hænderne med vand og sæbe, når du skal gøre det.
Her er der nogle hjemmesider, der beskriver hvordan man gør, og hvad der er godt at vide:
https://www.viunge.dk/mit-liv/sex/hvordan-bruger-jeg-en-tampon
https://www.libresse.dk/myter-fakta/livet-med-menstruation/hvordan-bruger-man-tampon/
https://girlzonly.dk/hvordan-bruger-man-tampon/
Hvis det slet ikke er til at finde ud af, så kan det være, at det er bedre at ikke deltage i svømning de gange, hvor du har din menstruation, indtil du måske på et tidspunkt har fundet ud af det. Men det er også okay, ikke at bruge tamponer. Der er mange, der bare aldrig rigtig ender med at foretrække det fremfor bind eller andet, og så må man bare melde fra aktiviteter, der lige er uheldige at foregå på samme tid som ens menstruation.
Jeg håber, at mit svar kan bruges til noget, og at det ikke når ud til dig for sent til at kunne hjælpe med din svømnings-situation.
Med venlig hilsen,
Marissa Jørgensen
Hej!
Det med tamponer kan være rigtig svært at finde ud af, men de kan være en kæmpe hjælp, hvis man for eksempel skal til svømning eller lignende, hvor man ikke kan have bind på. Man kan få tamponer i forskellig størrelse afhængigt af, hvor meget man bløder. Dog tror jeg, at det er rarest at vælge en lille tampon med indføringshylster, hvis du ikke har prøvet af bruge tampon før. Indføringshylsteret sidder udenpå tamponen og gør det (for de fleste) nemmere at sætte den op og få den til at sidde rigtigt. Her skal du blot kigge efter en pakke, hvor der står 'med indføringshylster' eller noget lignende (pakkerne er typisk også større end dem med tamponer uden indføringshylster).
Det kan måske godt føles lidt specielt første gang man bruger en tampon, men ligesom med alt andet skal man vænne sig til det. Dog skal det ikke føles ubehageligt eller gøre ondt, når du bevæger dig.
Hvis du tager tamponen i lige inden du skal til svømning og den sidder rigtigt, bør du ikke være nervøs for, at den ikke holder. De er nemlig designet til netop at sørge for, at der ikke kommer blod ud i undertøjet eller badetøjet.
Husk også, at den ikke må sidde i længere end anbefalet og at skifte den umiddelbart lige efter du er færdig med svømning. Hvis du er tryg ved det, kan du eventuelt tale med din mor, din svømmelærer eller måske nogle af dine veninder, der allerede har menstruation, som kan hjælpe dig og måske gøre dig mere tryg ved at skulle bruge tampon.
Jeg håber, at mit svar er til hjælp. Ellers skal du endelig skrive til os igen!
De bedste hilsner Julie :-)
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5028 spørgsmål og givet 7509 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"
- Anonym