Jeg tror min ven har spiseforstyrrelse

 Kære du.

Til at starte med kan jeg sagtens forstå at du er bekymret for ham! Det lyder som om han har det rigtig svært, så du er nok ikke helt forkert på den.

Jeg kan godt forstå du gerne vil hjælpe ham, da det ikke er sjovt at se sine venner/familie lide. 

Det ville nok være en rigtig god ide at tale med ham om det. Selvfølgelig på en pæn, og stille og rolig måde, da det ikke er sikkert han selv er klar over at han måske har et problem. I sådan en situation er det utroligt vigtigt at du er der for ham, er støttende, og lytter til hvordan han har det.

Det er også vigtigt at tage tingene i hans tempo, så han ikke ser det som et angreb,  når han står i en sårbar situation. 

Jeg håber du kan bruge råddet!

- Sofie 

Kære du.

Først og fremmest vil jeg rose dig for at være så opmærksom på din ven – det viser, at du er omsorgsfuld og støttende, hvilket er gode kvaliteter i en ven.

Det er en rigtig svær situation at stå i som ven, hvor man kan se, at ens ven udvikler dårlige tanke- og spisemønstre. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du ikke fortæller din ven, hvor mange kalorier, der er i maden, når han spørger dig, da det i så fald kan komme til at determinere, hvorvidt han vil spise det eller ej. Jeg kan se, at du er 14 år, og jeg går derfor ud fra, at du og din ven stadig går i folkeskole. Hvis du har en lærer, du er særligt knyttet til eller som din ven er, kan du evt. gå til ham/hende og fortælle om din problematik. Jeg er næsten sikker på, at din lærer har hørt om dilemmaet før, og derfor evt. selv kan gå til din ven og tage en snak og evt. sende samtalen videre til sundhedsplejersken, der er tilknyttet jeres skole, som har særligt kendskab til spiseforstyrrelser.

Hvis du har mod på det, synes jeg også, at du selv skal spørge ham, hvordan han har det for tiden og så tage en snak om det. I stedet for at ”anklage” ham for at have en spiseforstyrrelse, kan det være en rigtig god måde at få åbnet op for en samtale. En spiseforstyrrelse kan ofte være et udtryk for, at man forsøger at få kontrol over sine spisevaner og krop, fordi man mangler kontrol på andre områder i sit liv. Det kan være, at han er mere villig til at åbne op for sådan en samtale fremfor at åbne op hans evt. spiseforstyrrelse.

Hvis du ønsker mere vejledning fra eksperter, der er uddannede indenfor dette område, kan du henvende dig til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, der har en hotline, man kan ringe til. Denne kan du også henvise din ven til, såfremt han muligvis åbner op for dig omkring den.

https://www.lmsos.dk/raadgivning/telefonraadgivning

Jeg håber, at du kunne bruge svaret til noget. Du er altid velkommen til at skrive herind, hvis du har flere spørgsmål.

De kærligste hilsener

Signe