Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4179 spørgsmål og givet 6790 svar de sidste 14 år
2022-09-02T22:17:28: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg tror jeg har spiseforstyrrelse

Indsendt af pige13 år


Kære ungzone. Jeg går konstant rundt og tænker på min vægt og det jeg spiser. Jeg er lidt overvægtig og har det meget skidt med min “bløde” krop. Jeg spiser nogle gange ikke i tre dage. Og så nogle dage spiser jeg dobbelt så meget som man skal. Jeg har det så dårligt med mig selv og er mega usikker.
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2022-09-14T05:37:24 2
Marissa

Kære du,

Jeg er ked af at høre, at du går rundt og kæmper med dens slags udfordringer, men jeg er så glad for, at du skriver ind og deler det. Det er virkelig sejt gjort af dig, og du skal vide, hvor stort et skridt du allerede har taget ved at gøre det. Det at snakke med nogen om sine problemer eller bekymrende tanker er nemlig et kæmpe skridt på vejen til at få det bedre. 

Derfor vil jeg virkelig gerne også opmuntre dig til at snakke med nogen omkring dig om det her. Det kan absolut føles meget svært og grænseoverskridende, men i sidste ende har det bare rigtig stor betydning. Det kan enten være dine forældre, en søskende, en lærer eller noget helt andet. Du fortjener nemlig at få hjælp og støtte til det, du går i gennem lige nu - for det er ikke noget, man bør gå med selv.

Det er som det første vigtigt, at du altid husker dig selv på, at det, at du har det svært med mad og med din krop ikke er din skyld. Det er noget, der har bygget sig op over lang tid og revet dine tanker med sig. Det er især ikke unormalt, at mange kan opleve sådan nogle udfordringer, fordi man hele tiden ser og får fortalt en falsk historie om, hvordan man bør se ud. Men når andre, eller endda dine egne tanker, prøver at overbevise dig om, at det er vigtigt at se ud på en vis måde, så glem ikke, at det slet ikke er rigtigt. For den måde man ser ud på kan ALDRIG bestemme, hvor ufattelig betydningsfuld man er. For du er nemlig helt speciel og fantastisk, som du er, uanset hvordan du ser ud. Det eneste, der betyder noget er, at man er god ved sig selv. Og det betyder, at hver gang de uvelkomne negative tanker opstår, så skal du huske dig selv på, at de tanker IKKE fortæller dig sandheden. Og de skal ikke have lov at bestemme noget som helst. 

Det kan måske hjælpe dig, hvis du f.eks. går på nettet og søger på spiseforstyrrelser. Så kan du nemlig finde en masse viden, gode indsigter og råd til, hvad man kan gøre for at hjælpe sådanne negative tanker og besvær. Og meget af den viden du kan finde er baseret på professionelles erfaring med at hjælpe personer med spiseforstyrrelser, eller personer, der selv har kæmpet med den slags og i dag har fået det bedre. Her nogle eksempler på hjemmesider:

https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser

https://mindhelper.dk/spiseforstyrrelser-og-selvskade/raad-spiseforstyrrelse/

https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning/chatraadgivning#chat-med-os

Som du også kan læse dig til på disse hjemmesider og andre, så vil det nok være rigtig godt at gå til din læge. Selvom det kan virke udfordrende eller ubehageligt, så er det netop ved at snakke med din læge, at du kan finde ud af, hvordan du kan få hjælp eller støtte til at få det bedre. For du har nemlig allerede selv taget det super vigtige skridt om at indse, at der er noget, som ikke helt er, som det bør være. Og det kan være rigtig hårdt at indse, så det er virkelig noget, du kan være stolt af dig selv over! Nu fortjener du så, at få hjælp udefra af nogen, som kan finde ud af at hjælpe dig på lige præcis den måde, du har brug for. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du fortsætter med at være så sej og snakke med nogen om de her tanker. Og du skal endelig også bare skrive herind igen, hvis du får lyst til det!

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym