Har jeg angst

 Kære søde du. Jeg er virkelig ked af at høre, at du har været ked så længe, for sådan skal det selvfølgelig ikke være! Det er aldrig sjovt at være en del af et skænderi, og bestemt ikke når nogen hæver stemmen eller ligefrem skriger, som du selv skriver og det er helt normalt, at kroppen også reagerer, når man bliver ked, frustreret eller sur, som man jo kan gøre i et skænderi. De fleste mennesker vil synes, at det er vildt ubehageligt at blive råbt af, så du er bestemt ikke alene om at føle som du gør. Angst er derfor også en naturlig del af mennesket. Vi reagerer når vi føler os truede - både hjernen og kroppen, og det er helt naturligt, men man skal kunne komme ud af det igen, når faren er ovre. Det skal altså ikke fylde i din hverdag og du skal selvfølgelig ikke gå og være ked. 

Mit råd til dig er ikke at tænke for meget over, om det skyldes et angstanfald eller andet, men finde ud af hvad der kan hjælpe dig, når du står i sådan en situation. Er der noget du kan gøre eller sige til dig selv, der får dig på andre tanker, så du kan lægge den dårlige oplevelse bag dig, så den ikke fylder for meget for dig? Det er vildt svært og jeg tror, at de fleste mennesker synes, at det er svært at komme til sig selv med det samme, når man har været udsat for noget ubehageligt - og dét at blive råbt og skreget af er da vildt ubehageligt! Prøv at se, om der er noget du kan gøre, som kan hjælpe dig med at komme på andre tanker og slappe af - måske du har en god veninde, som du stoler på og kan gå til efter sådan en oplevelse? 

Jeg synes også, at det kunne være en god idé, hvis du går til dine forældre og din lærer og taler med dem? De vil helt sikkert gerne lytte og hjælpe dig med at finde ud af, om du oplever ubehag (angsten) i andre situationer og hvad I kan gøre sammen for, at du får den bedste hverdag. Man kan også tale med en skolepsykolog, som er uddannede præcis til at hjælpe, hvis man synes, at hverdagen i skolen kan være lidt svær, og de vil meget gerne hjælpe! 

Der er mange muligheder, men mit bedste råd er helt klart, at du skal tale med dine forældre og lærer og fortælle om hvad du oplever, og så kan I i fællesskab finde frem til, hvad der kan hjælpe dig. Det hele skal nok gå og du er bestemt ikke alene! :-)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen.

- Nicole