Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 14 år
Halløj :)
Jeg er en pige på 14 og jeg har aldrig haft en orgasme. Begynder lidt at tro, at der måske er noget galt med mig, som om jeg ikke kan få en.
Jeg har haft “onaneret”, men ikke “ordenligt”, har ikke givet sådan er helhjertet forsøg, hvor jeg virkelig kører den langt ud. Dog når jeg har gjort det, får jeg den her fornemmelse af at jeg “skal tisse”, har læst nogen steder at det er positivt, men kan ikke finde ud af det. Får også sådan “det hvide slim” på fingrene, når det er, altså indefra.
Det går mig personligt meget på. Bliver heller ikke tændt så nemt. Er der noget galt med mig, eller er det normalt?
Håber i kan hjælpe mig :)
Tak for det
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Hej med dig,
Når det kommer til emner, som handler om nogle private, intime eller personlige ting, så er det altid vigtigt at huske, at alle mennesker er forskellige. Det er dog kun godt, at du skriver ind og deler de her tanker og bekymringer, da det altid er bedre end at gå med det i alene.
Der er så mange oplevelser, som kan være meget forskellig for hver enkelt person. Især oplevelser som har at gøre med din krop er altid helt dine egne, og det skal derfor altid kun foregå på en sådan måde og i sådan et tempo, som du er tilpas med.
Især når det handler om at udforske sin egen krop og undersøge sine egne grænser, så er noget af det bedste, man kan gøre at tage det stille og roligt. Du behøver derfor ikke at skynde dig, eller gøre noget der føles underligt eller lidt ubehageligt. At onanere og få orgasme skal jo netop handle om at føle noget godt og rart.
Du skal ikke tvinge dig selv fremad eller prøve ting af, før du føler dig klar.
Hvis du føler for det, kan du eksempelvis prøve at starte i det små og bare finde ud af, hvor på kroppen det føles rart at røre, gerne bare med bløde bevægelser og god tid. Det kan du gøre lidt af gangen og efterhånden øge den mængde tid, du gør det i, hvis du får lyst. Derefter kan du overveje, hvad der er rart at tænke på, mens du rører ved din krop, og du kan prøve at udforske lidt, hvad der muligvis kunne få dig til at føle dig tændt. Det behøver dog absolut ikke at være porno. For kvinder er det nemlig faktisk ofte skrevne ting, som f.eks. frække bøger, der får dem til at føle sig tændt.
På trods af alt det, vil jeg dog også understrege, at der intet er galt i, at du ikke har haft "succes" med at onanere endnu. Du er kun 14 år, og selvom der er nogen, der måske fortæller, at de allerede har oplevet alt muligt af den slags, så er der mange, der først virkelig udforsker den slags seksuelle sider af sig selv nogle år senere.
Mange af de hormoner, der gør, at man føler sig tændt, begynder for mange mennesker faktisk først at dukke ordentlig op i de tidlige teenageår. Da du kun er 14 år, kan det sagtens være, at din krop bare lige skal have lidt tid til at finde ud af det hele. Og i den tid skal du absolut kun gøre det, du føler du har lyst til. Du kan eksperimentere og udforske stille og roligt, som du har lyst, men bare husk at det alt sammen er helt op til dig :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"
- Anonym