Spiseforstyrrelse (anoreksi)

Hej med dig

Først og fremmest vil jeg gerne fortælle hvor sej jeg synes du er. Det har helt sikkert ikke været nemt for dig at være i eller komme ud af, så utrolig godt gået! 

Det er helt forståeligt at du stadig bliver påvirket af det, men netop derfor af den grund synes jeg, at det er endnu mere vigtigt, at du snakker med din kæreste om det. Som du selv nævner så flytter I sammen nu og ser hinanden sammen på længere sigt. Jeg kan forestille mig, at det vil fylde mere hos dig, hvis ikke du får det sagt og lettet hjertet. 

Du fortæller, at både din familie og dine tætteste veninder ved det - hvordan tog de det? Jeg kan forestille mig, at du kun fik det bedre af, at fortælle dem det, og følte dig lettet? Hvordan sagde du det til dem? Måske du kan bruge samme metode med din kæreste? Hvis jeg har skulle fortælle noget til min kæreste der har været enormt hårdt for mig, har jeg en dag hvor vi havde tid og sad og “lavede ingenting” foran tv’et eller lignende sagt at jeg gerne ville snakke med ham om noget vigtigt. Det kan godt nogle gange være svært at åbne sig selv op så pludseligt, så andre gange har jeg mens vi har snakket om alt og ingenting prøvet at få emnet ind på det jeg ville snakke om, for så at fortælle ham det der. Et godt råd, siger du det, så gør det på et tidspunkt, hvor I har tid til at snakke og hvor han ikke pludselig skal ud af døren så du måske sidder alene tilbage med en uafsluttet samtale. 

Du må ikke på nogen som helst måde tænke at der er noget at være flov over. Du har kæmpet dig ud af det her, og det er det man vil se - ikke at du har udsat din krop for det. Du har både din familie og dine bedste veninder, som ved det og støtter dig, men din kæreste er en lige så stor og vigtig del af dit liv, og det at du fortæller at det stadig fylder hos dig, får mig til at tænke at der vil være en del af dig som vil føle dig lettet efter du har sagt det. En kæreste er lig med et partnerskab, hvis det var omvendt, ville du da se ned på ham? Jeg tænker ikke, at du behøver at være så nervøs for at han tager det på en dårlig måde, nok nærmere en tillidserklæring fra dig og at du værdsætter ham og stoler nok på ham til at fortælle det.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, ellers må du altid skrive igen :)

De bedste hilsner

Kirstine