Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4631 spørgsmål og givet 7201 svar de sidste 16 år
2023-06-19T16:30:28: 2

Brevkassespørgsmål

For høj

Indsendt af dreng13 år


Hej jeg er en dreng på 13 jeg er 170cm høj og det er vildt irrtrerne fordi jeg bliver kaldt effiel tårn og stangel ben når jeg spiller bold kan man en landen måde gøre sådan at når man spillet fodbold man kan se lavere ud 
dreng
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2023-06-21T05:57:38 2
Kirstine

Hej med dig


Jeg er først og fremmest rigtig ærgerlig over at du bliver kaldt de ting som du gør, og forstår godt du på den måde bliver mere selvbevidst over det. Der er dog ingen måde at ændre sin højde på, på den måde. Jeg ved det kan være svært at komme igennem, men hvis du prøver at fokusere på dine styrker og færdigheder på banen, kan du i stedet få dine holdkammerater og modstandere til at se, at du er en god spiller, og derved respektere dig for det, uanset din højde. Bliver de ved, kan du måske prøve at snakke med dem om, at det faktisk påvirker dig og ikke er noget du bryder dig om.


Det kan tage enormt meget tid og øvelse ikke at tænke for meget over hvordan andre opfører sig, og at hvile i sig selv. Der er slet ingen skam i at være høj eller lav eller det helt tredje. Det kommer med tiden, men forstår også at det er svært at være i når man er der. Hvis du stadig føler dig selvbevidst eller har svært ved at tage snakken med dem, kan du prøve at tale med en træner eller en voksen, du stoler på, for at få råd.


De bedste hilsner

Kirstine  

2023-06-23T10:21:33 1
Abier

Hej med dig 

Jeg forstår godt, at det kan være irriterende at være den højeste blandt ens venner. Desværre er der nogle mennesker, der godt kan lide at drille andre, uanset om man er for høj eller lav eller noget helt andet. Problemet ligger ikke hos dig og din højde, men hos dem der driller. Det kan være, at de er jaloux og ønsker, at de var lige så høje som dig.


Jeg mener, at det at være en høj fodboldspiller er noget positivt og kan gøre dig til en bedre fodboldspiller. For eksempel kan du nå de høje bolde, som andre måske ikke kan. Der er mange kendte fodboldspillere i verden, der er meget høje. Nogle af dem er endda over 200 cm høje, og de er kendte for deres talent.


En god fodboldspiller handler ikke så meget om, hvor høj eller lav man er, men mere om ens træning og talent. Desværre er der ikke noget, du kan gøre for at ændre din fysiske fremtoning og se lavere ud. Det, du kan gøre, er at øge din selvtillid og vise dem, at du er glad for din højde og ser det som noget positivt og styrkende inden for fodbold. 


Jeg håber, at mit svar har været nyttigt for dig. Husk, at din højde er en styrke, så bare fordi der er andre, der ikke ser det sådan, betyder det ikke, at det er noget negativt.


Med venlig hilsen

Abier

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym