Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 14 år
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Krop og sundhed
Hej med dig
Jeg kan godt sætte mig ind i at man har nogle usikkerheder med sin egen krop og at der er nogle ting man ville ønske man kunne ændre. Det tror jeg rigtig mange mennesker kan sætte sig ind i. At elske sin egen krop ubetinget, er noget som kræver tid og øvelse. Og der kan være perioder, hvor man elsker og sætter mere pris på sin krop end andre tidspunkter.
Det er vigtigt at huske, at kropsvariationer er helt naturlige, også kønslæber er meget forskellige. Der er ikke en "rigtig" eller "forkert" måde, de skal se ud på. Jeg forstår din frustration, det er ikke rart at føle man er den eneste der er "anderledes". Jeg har også selv haft en usikkerhed jeg var alene om i en vennegruppe hvor alle var stik modsat mig, men hvor de alle var ens på det punkt. Så jeg sammenlignede mig enormt meget med dem, og følte mig udenfor. Det er noget jeg nu sætter pris på - jeg har lært at elske mig selv, også med min usikkerhed som var anderledes. Jeg mødte efterhånden også flere som havde det og "var" som mig, så jeg fik virkelig øjenene op for, at ingen er ens.
Min vennegruppe var ligesom din, meget støttende og så mig som jeg var. Det er guld værd, husk det.
Hvis det stadig er noget du er usikker omkring, og noget som bekymrer dig (husk, at det kan tage tid at elske sig selv), så kan du tale med en læge om det. De kan give dig mere information og vejlede dig. Det er vigtigt, at man føler sig tilpas i sin egen krop. Du kan også arbejde på at øge din kropsaccept og selvværd ved at fokusere på de ting, du elsker ved dig selv og din krop, og huske på, at skønhed kommer i mange forskellige former og størrelser. Du kan også finde støtte og fællesskab i online-fora eller grupper, hvor folk deler lignende oplevelser og støtter hinanden.
De bedste hilsner,
Kirstine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4683 spørgsmål og givet 7244 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"
- Anonym