Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Krop og sundhed
Hej med dig
Jeg kan godt forstå den situation du står i, og at det må føles svært. Det er helt normalt at man kan føle sig usikker på sin krop, især når man er i din alder og ser, at ens venner begynder at udvikle sig på forskellige måder. Det er en ting som vi piger gør alt for ofte - vi kommer til at sammenligne os med hinanden.
Selvom jeg ikke kan fremskynde din menstruation og fikse dine usikkerhed, håber jeg det vil hjælpe dig at vide, at næsten alle mennesker har usikkerheder omkring sin egen krop. Det er noget som man kan have i alle aldre, ikke kun som 13-årig. Og ikke kun som pige.
Det er vigtigt at huske, at alle udvikler sig i deres eget tempo. At dine venner har fået deres menstruation, betyder ikke, at der er noget galt med dig, eller at du er bagud. Din krop udvikler sig på sin egen måde, og det er helt okay.
Det lyder også som om, at du har nogen gode venner, hvor I alle støtter hinanden og er åbne omkring usikkerheder, også emnet menstruation. Du kan overveje at tale med dem om dine følelser. De vil måske kunne give dig nogle gode råd og støtte dig i denne periode.
Det kan måske også hjælpe dig at tale med en voksen, du stoler på, om dine følelser. Det kan være en forældre, eller måske du har ældre søskende? De kan give dig vejledning og støtte.
I de her situationer, hvor man føler sig usikker omkring noget, er det vigtigt at være venlig over for sig selv og acceptere, at det er okay at føle sig usikker. Det er noget vi alle kan blive, uanset hvor gode vi er til at acceptere og elske os selv. Dine venner har sikkert også usikkerheder som de går og tænker på, og sammenligner sig nok også med andre. Det kan godt tage tid at man endelig er glad for sig selv, men det er det arbejde værd, for man bliver generelt bare meget gladere. Så i den her situation, så husk at find støtte hos andre. Det er vigtigt at man ikke lader det fylde for meget, du fortjener at være glad i din egen krop.
De bedste hilsner,
Kirstine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4683 spørgsmål og givet 7244 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"tak for jeres store hjælp de andre gange jeg har indsendt et dilema til jer"
- Anonym