Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2024-12-24T12:02:00: 2

Brevkassespørgsmål

Er jeg overvægtig

Indsendt af pige11 år


Hej ungzone

Jeg tror jeg er overvægtig fordi at jeg vejer 55 kilo og dem fra min klasse vejer kun 40 kilo

Men jeg spiser både sundt og svømmer på eliteniveau 

Jeg har det så dårligt med mig selv at til skolesvømning er jeg nødt til at bruge min egen omklædning men til svømning kan jeg godt være nøgen for vi er virkelig bedste venner altså os til svømning

Mvh den tykke pige

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2024-12-26T07:02:28 1
Ditte

Kære brevskriver godt du skriver ind, du er slet ikke overvægtig overhovedet, piger kan veje mange forskellige ting og kropsvægte kan se ud på forskellige måder afhængig af hvor høj man er og hvor mange muskler man har og andre genetiske forudsætninger. Muskler vejer mere end fedt og derfor kan du godt som elitesvømmer have et højere tal på vægten end andre piger som ikke træner, samtidigt med at i kan være lige tynde. Din vægt lyder til at være helt normal for en pige i din alder som også dyrker elitesport. Jeg er virkeligt ked af at høre at du har det dårligt med dig selv og at du til skolesvømning må bruge din egen omklædning, du har virkeligt intet at være flov over, din vægt er helt normal. Jeg synes du skal snakke med dine forældre om, hvordan du har det, så de kan støtte dig i at du ser helt perfekt og normal ud. Jeg er virkeligt glad for at høre at du er komfortabel og har det godt til svømning når det er udenfor skolen. Kan du eventuelt få en dispensation til ikke at skulle deltage til skolesvømning? Eftersom du træner svømning på eliteplan kunne det eventuelt være at det kan gøre at du ikke behøver at svømme med din klasse, du kan prøve at spørge dine forældre om det kan lade sig gøre. Eftersom du ikke har det godt med at svømme i klassen men har det godt med at svømme på eliteplan med de andre svømmere, så bekymrer jeg mig om det skyldes at du generelt ikke trives i din klasse? Hvis det er tilfældet, så er det vigtigt at fortælle det til dine forælde, så de kan være der for dig og eventuelt se på om du skal skifte klasse eller skole eller om der er andre måder der kan forhøje din trivsel.

Jeg håber du kan bruge mine råd, du er slet ikke tyk, du har en helt normal vægt og det er vigtigt ikke at sammenligne sig med andre piger, da du er perfekt som du er.

Hilsen Ditte:)

2024-12-28T11:49:13 2
Cecilia

 Hej du.

Først og fremmest synes jeg ikke, at du skal kalde dig den tykke pige. Jeg tror du er lidt for hård ved dig selv. Der er ikke noget galt i at have lidt ekstra på kroppen, men det kan blive skidt, hvis man banker sig selv oven i hovedet pga. det.

Derudover synes jeg egentligt ikke, at du skriver noget der skulle indikere, at du er overvægtig. Når man vejer sig, skal vægten kun bruges som en form for retningslinje, særligt fordi der kan være mange ting som påvirker vægten, men som ikke nødvendigvis betyder, at du har "for meget" fedt på kroppen. Muskler vejer faktisk mere end fedt, og når du nævner, at du er elitesvømmer tænker jeg også, at du har flere muskler end dine klassekammerater, hvilket betyder, at du vejer mere, men ikke at du er overvægtig. Du er faktisk formentligt sundere end dine klassekammerater, hvis du selvfølgelig også får din protein og grønt, osv.

Jeg ved ikke om du har fået menstruation endnu, men piger har faktisk også mere væske i kroppen, når de nærmer sig deres menstruation, hvortil man også vil veje mere på vægten, men det er jo heller ikke fedt der giver de ekstra kilo der. 

Hvis du stadig er nervøs, kan du også tale med din læge om det. De vil kunne give dig et indblik i, hvordan kroppen fungerer og hvad den har brug for. Du kan også vælge at snakke med din træner, lærer eller dine forældre om, hvordan du har det. De vil nok alle kunne hjælpe dig med at få en bedre forståelse af din krop og hjælpe med at slå nogle af dine bekymringer til jorden. Men jeg synes du skal passe på ikke at overtænke det med vægten, og lade det styre for meget.

Jeg håber dig al det bedste :)

Vh Cecilia.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"

- Anonym