Kæmpe svingninger..

Hej TheLove.. tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!

Jeg har nogen problemer med mine humørsvingninger.. jeg har fået konstateret major depression for et års tid siden, og har været mobbet.. Og får stadig anonyme opkald fra folk der sviner mig til.. det ved mine forældre dog ikke at jeg gør længere..
Jeg har været tæt på selvmord flere gange, men aldrig gennemført det.. tænk hvis jeg gjorde noget galt, overlevede.. mine forældre ville blive så skuffet over at jeg havde prøvet på det, og det ville jeg ikke kunne leve med heller..
Mit humør vender 180 grader hele tiden, det kan være det mindste der ændre det.. hvis folk siger noget forkert, eller hvis jeg føler mig ensom..
Den her fantastiske dreng har lige droppet mig, og jeg begyndte at stortude lige foran min mor i 2 timer.. jeg følte mig tom og det gør jeg stadig.
Jeg har mine dage hvor jeg er lykkelig, hvor jeg tror det hele er ovre og jeg kan leve mit liv lykkeligt, hvor jeg synes det er dumt at begå selvmord fordi livet er så dejligt og fantastisk.
Og så har jeg stadig de dage hvor jeg står med et barberblad eller står med piller i hånden og overvejer det hele..

Mine forældre ved jeg har haft det dårligt.. men ville ikke svigte dem, så da jeg havde gået hos psykolog i et års tid, sagde jeg at jeg fik det bedre! Og de troede på det.. jeg havde det fantastisk i en måneds tid og så gik det ned af bakke igen.
De tror stadig jeg har det godt hele tiden.. men efterhånden som jeg bryder mere og mere sammen, tror jeg min mor er begyndt at regne det lidt ud..

Jeg har før råbt og skreget om at jeg ville dø, jeg har fortalt mine forældre at jeg ikke ville leve mere og de har hørt mig græde mig selv i søvn, de har set mine ar efter barberbladene og de har fundet mit afskedsbrev jeg skrev og nåede derfor at stoppe mig i at afslutte det.. men de ved ikke at jeg begyndte på det hele igen.. denne her gang er jeg mere forsigtig.. denne gang skal de ikke opdage det..

Men.. hvordan kommer jeg af med de her humørsvingninger? Jeg er så træt af at være træt af livet.. jeg græder mig selv i søvne igen, gang på gang.. Jeg kan bare ikke mere..
Jeg har ikke lyst til at fortælle mine forældre det igen, jeg har haft skuffet dem nok.. Jeg vil ikke have de ved at jeg gennemgår det samme om igen og jeg vil ikke have at de skal gennemgå de nætter og dage hvor jeg bare har grædt eller skreget på at mit liv skulle slutte..

Så hvad kan jeg gøre? For at få bugt med tankerne og følelserne? Hvordan kan jeg bare holde mit humør bare neutralt så jeg ikke har det dårligt i hvertfald?