mit liv er som ingen fortjener

Mit liv er her de sidste to år blevet mere og mere uoverskueligt. Det hele startede da min storesøster kom hjem fra efterskole. Min storesøster meget speciel og har en anelse ADHD så hun har nemt ved at blive meget sur.
da hun kom hjem begyndte vi at skændtes flere gange dagligt. det er langsomt blevet være men nu er det rigtig slemt min søster er begyndt at være troende over for mig og til tider voldelig. hun kan finde på at sige til mig at jeg ødelegger vores fælles lillesøster, hun har også sagt at hun ønskede at jeg døde, Hun siger til mig flere gange dagligt at jeg bure skamme mig fordi jeg er så klam at se på, at jeg burde låse mig selv inde fordi jeg er så snot dum. Hendes ADHD gør at hvis jeg svare hende igen bliver hun voldig. hun har skubbet mig holdt mig og spyttet på mig. Dette ødeslægger helle vores familie og min far har sagt at han ikke ønsker os børn og at han bare vil flytte væk sammen med min mor.

her for en uges tid siden. var mig og min stpresøster alene hjemme i cirka 30min. jeg sagde til hende om at lade vær med at sidde og lave bobler med sit tyggegummi. det bliv så selvfølgelig som det altid gør til en diskusion. min søster blev rasende og satte sig oven på mig (min søster er overvægtig) hun begyndte at masse mig ned i sofaen men hun kaldte mig sippede og klam osv. jeg sagde til hende og at stoppe og at hun selv var klam(er begyndt at svare hende lidt igen af og ril fordi jeg synes hun prøve hvordan det er) jeg om fri og løb ud og låste mig inde på vores wc hun bankede på døre og råbte jeg skulle lukke op eller ville hun rode mit væreles igennem og tømme mit tøj skab. så låste jeg op og gik ud. så skete alting lige pludseligt så hurtigt. hvad der skete husker jeg ikke men vi kom op og slås. hun er en del stærker end mig så hun holdte mig ind mod et skab mens jeg skreg at hun skulle lade vær. idet kom min mor hjem. med min lille søster og min lillesøsters veninde. min mor fik og skildt ad. I det min søster var væk brød jeg ud i gråd var så bage og så ked af det. min mor spugte hvsd der var sket men jeg ville ikke sige det for jeg ville ikke gøre hende ked af det. hun gik ned på min søsters værelse og snakkede med hende om hvad der var sket. og jeg gik op på mit værelse lidt efter kom min søster. hun ville snakke om det men jeg gad ikke da det altid føre til en diskusion mere. så jeg sagde jeg ikke gad men min mor tvang mig til det og det endte også med vi komop og skænde igen så min mor be min søster om at gå da hun ikke gad når jeg sagde det.

i mens min søster var inde ved mig. opdagede min mor at min søster havde taget/stjålet som min far havde puttet i en bøt til lommepenge til ferie. så min morg gik nedenunder sammen med min søster og fprtalte hende at hun skulle se hvad hun g´havde i skabet. min søster ville ikke lukke min mor ind på hendes værelse så hun holdte døren mens min mor prøvede at åbne. de råbte og skreg. jeg gik i panik. og fik min lillesøster og hendes veninde til at gå oven på så det ikke kunne høre dem råbe og skrige. min mor græd og skreg og min søster råbte og skreg. jeg måtte ikke blande mig men var så bange. min mor fik foden i klemme i døren så hun skreg av av av. fordi det gjore rgtig ondt. da det skete løb jeg ned og sagde at de skulle stoppe og hvis ikke det gjore det ville stoppe ringede jeg til polietiet(det var helt vildt voldsomt) jeg ringede ikke det var en tom trusel da jeg var bange for at de ville tage min søster med. jeg havde lyst til at løbe op til naboen som er en god ven af familien og få ham til at skille dem ad. men ville heller ikke have nogle skulle se dem opføre sig sådan. så jeg ringede til min veninde som ved alt om vores fohold der hjemme har´kendt hende hele mit liv og hun er den i verden jeg stoler mest på. og så er hun den der kende mig bedst. hun kunne høre dem skrige i bagrunden. hun prøvede at berolige mig men kunne ikke sige så meget i starten da jeg græd så meget. hun tilbød at hendes mor og papfar kunne komme ned og få dem stoppet. (de ved det også da deres hus er mit nr2) jeg sagde de ikke skulle. min mor råbte til mig hvem jeg snakkede med og jeg svarede at jeg snakkede med min veninde. og lidt efter jeg lagde på stoppede de. og de blev rolige igen. men jeg var stadig bange.

( scener knap så voldsom det her sker flere gange ugenligt)

ved siden af alt det her kæmper jeg med lav selvtillid pga mit udsende især min vægt( er 163cm og vejer 55kg). jeg har tit tarng til at skære im mig selv men har ikke buget under endnu. har dog slået skabs låger i hovedet af mig selv slået mig selv nappet mig selv og ridset i mig selv en gang med en tandstik. Jeg har forleden en dag måtte gå ud på toilettet i mit fritkvarter for at side og tude fordi jeg føler alt og alle ser ned på mig for de syntes jeg ikke er god nok. jeg føler at de syntes jeg er tyk og grim. jeg har venner på skolen nogle gode andre mindre gode. jeg er blevet kladt tyk og grim af en af drengene han troede jeg ikke hørte det men det gjore jeg og da jeg sagde til ham at det gjore mig ked af det sagde han at jeg var åndtsvag. det sårede mig rigtig meget at han havde den mening om mig

jeg har snakket med en lære på min skole som både har haft mig om min søster hun har boet ved siden af mig siden jeg blev født og føler mg tryg ved at snakke med hende men hun begyndte at græde da jeg for talte det med min familie. fortalte ikke det med min selvtilid. da jeg ikke tør. (min veinde ved alle detaljer)

jeg har snakket med min mor om nogle af tingende men ikke det hele hun ved langt fra alt for vil ikke snakke med hende om det. hun siger hun gerne vil vide det men ikke fortælle da jeg på ingen måder vil have hun skal vide det. nogensinde

jeg håber i kan hjælpe mig med at komme vidre for mit liv er som ingen fortjener.

hilsen pigen som virkelig har brug for hjælp inden det ender glat for hende.