Intet selvværd

Hej X

Hej X,

Der er slet ikke noget at sige til, at du føler, som du gør. Dine omgivelser har desværre ikke haft en positiv indflydelse på din opfattelse af dig selv.

Når man bliver fortalt, at man er "forkert" og burde gøre en masse ting anderledes, så vil man aldrig føle sig tilstrækkelig. Ingen mennesker kan komme lykkeligt igennem livet, hvis der slet ikke er succesoplevelser i tilværelsen også. Jeg er ked af at høre, at selv dine forældre ikke har støttet dig mere i din person og dine valg. Det er helt klart noget, der har betydning for ens liv.

Selvom det er lettere sagt end gjort, så bør du stoppe med at ændre på dig selv. Dit liv vil føles hundrede gange bedre, hvis du opnår en accept af den du er. Der vil være ting, der aldrig kan ændres og man må acceptere, at det er denne her person man er. Hvis du bliver ved med at forsøge at opnå en forandring af dig selv, så vil du også oftere møde nederlag, der kun ødelægger dit selvværd og din selvtillid endnu mere. Prøver du derimod at være lige netop den du er, i stedet for den andre ønsker, så vil du forhåbentlig blive mere glad og du vil møde mennesker, der kan lide den udgave af dig, som du rent faktisk er.

Selvom du er rigtig glad for din kæreste, så er det tydeligt, at han også gør dig meget ked af det. En kæreste bør være der for dig, både i de gode og i de hårde tider. Det er vigtigt at få afløb for sine følelser og frustrationer, men hvis du hverken kan dele det med din kæreste eller dine forældre, så kan der være rigtig mange ting at tumle med selv, hvilket kan være et stort pres at bære rundt på.

Det kan være, at du kan forsøge at fortælle dine forældre og din kæreste, hvordan du oplever deres udtalelser og ignorering af dig. Under nogle stille og rolige omstændigheder, hvor der ikke foregår alt muligt andet omkring jer, der kan være distraherende faktorer. De vil muligvis gå i forsvarsposition og de vil måske reagere på en måde, der ikke gør det bedre. Alligevel vil de blive opmærksomme på, at du faktisk ikke føler, at de er der nok for dig. At du har behov for en anden støtte, og de vil måske få øjnene op for, at du har det svært. Det er slet ikke sikkert, at de vil indrømme det overfor dig, men jeg er sikker på, at det nok skal få sat lidt tanker i gang hos dem alligevel.

Det kræver meget mod at tage kontakt til andre mennesker næsten ligegyldigt hvem det er, men hvis du på en måde kan opnå en accept af, at din person er ligeså god som alle andre menneskers, og møde dem med det udgangspunkt, så tror jeg, at du vil føle dig bedre tilpas.

Det er ikke alle mennesker man kan blive lige gode venner med, men der vil være nogen, der bliver hængene, når de lærer den rigtige dig at kende.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte