Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej Alice,
jeg kan forsikre dig om, at de tanker du går rundt med, er der mange der deler. Især omkring din alder. Jeg vil besvare alle dine spørgsmål i den rækkefølge du har angivet, så jeg kan hjælpe bedst muligt.
3. Det er rigtig godt at du motionerer, men find en balance. Det anbefales at du dyrker ca. 1 times motion om dagen, men det kan være mange små ting. F.eks. en gåtur, rengøring, dans - tit tænker vi ikke over, at vi bevæger os. Bestem dig f.eks. for at løbe en tur hver anden dag - så virker det ikke så tungt! Samtidig skal du finde en mellemvej med dine spisevaner. Det er helt okay at spise søde sager som slik og kage engang imellem. Men find nogle alternativer til de søde sager. Noget sundere, men som du stadig vil nyde - det kan være bær og frugt.
5. Du vejer bestemt ikke for meget! Jeg
har kigget på din BMI, hvilket er et system der beregner din sundhed ud fra din
højde og vægt. Det er ikke særlig præcis, når du stadig er i voksealderen, men
det giver alligevel en ide om din sundhed. Din BMI ligger på ca. 18,73, hvilket
er i den lave ende af normalvægtig. Så du er ligesom du skal være!
6. Ud fra 5. svar vil jeg fortælle dig, at
du bestemt ikke skal tabe dig! I din alder udvikler man sig stadig, så lad din
krop gøre sit arbejde, og vid at du er smuk ligesom du er!
1+2+4. Disse spørgsmål synes jeg hænger sammen. Du bør være glad! Ud fra de andre svar er du en sund pige, og du behøver ikke tænke så meget over din vægt, som du umiddelbart gør. Vid at du udvikler dig hele tiden, så det du ikke synes bedst om lige nu, kan ændre sig. Usikkerheden omkring sig selv er en stor byrde for mange. Tag alle de komplimenter du får til dig, for de er sande. Snak eventuelt med dine veninder om det, for jeg er sikker på, de har de samme tanker som dig til tider.
Håber du kan bruge mine svar.
Kærligst Karoline.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5085 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"
- Anonym