Min bedstevens mor

Hejsa.
Jeg er en pige på snart 15, som har en rigtig god drengeven.
Vi har et helt specielt forhold til hinanden som ingen andre end ham og jeg nogensinde ville kunne forstå.
(Han bor i Jylland, og jeg på Sjælland)
Det hele startede med at vi blev kærester, og han var henne ved mig da jeg var i Jylland. Han fandt ud af at han ikk var klar til en kæreste da jeg prøvede at kysse ham. Jeg havde det ikke så godt dengang, og var meget følsom, fordi jeg havde måtte skifte skole og alt muligt, og jeg var blevet rigtigt glad for ham.
Jeg begyndte stortude og hans mor måtte hente ham. Ca en uge efter dette begyndte vi at skrive sammen igen. Vi fandt ud af det hele (som vi altid gør) og jeg kunne også mærke at jeg faktisk helst ville være venner for vi kendte ik hinanden så godt personlighedsmessigt. Nu er der næsten gået et år, og på det år er vi blevet bedstevenner! Faktisk kalder vi hinanden for bror og Søs.
Her den anden dag, afslørede han i en laaaang besked at han var forelsket i mig, og var bange for sine føelser fordi han aldrig har følt dette for nogen. Jeg skrev at jeg havde det på samme måde, men vi er blevet enige om at venskabet er ALT.. Så derfor lader vi tiden gå, og så må vi se hva der sker med tiden.
Problemet er at jeg har indviteret ham med til min Fødseldag men han måtte ikke komme med for sin mor.. Hun sagde til ham: om han kunne huske hva der skete sidst, men hun kan slet ikke forstå at vi har fundet ud af det, og at vi i et helt år nu, har været bror og søs og bedstevenner. Det er så godt at det skete sidste år, fordi vi er kommet så meget tættere på hinanden og han skrev også i sin besked at hans mor ik kunne se det, for hun gav sig ikke. Han Skrev også at han ville glæde sig til om et år når han er blevet 18 hvor han bare kan skride derfra. Men jeg tror problemet er, at han ik siger sådan til sin mor hva han føler. Han prøvede at sige at han selv kunne betale for at komme over til mig, men hun sagde stadig nej. Jeg ved ik hvorfor han ik sætter sig ned og snakker med hende om det hele, men nu kender jeg ik deres familie, og måske er det ikke altid lige let for ham at gøre. Da jeg sagde det til ham, sagde han bare at han troede hun var klar over vores gode venskab. I sommerferien skal vi højst sansynligt i Fårup sammen når jeg kommer til Jylland, og så har vi snakket om at vi kunne spise aftensmad hos ham bagefter for at vise hans mor hvordan tingene er, og hvor glade vi er for hinanden, måske går noget op for hende. Hans lillebror er 14 år og er autist og han bliver selv 17 i år. Måske er det fordi han er hendes ældste søn, og hun vil ikke have han mister sig selv pga en pige? Jeg forstår det ikke, men frede og mit forhold er det bedste der er sket. Vi skriver til hinanden når vi har oplevet noget nyt, eller der er sket noget nyt, og vi skriver til hinanden for at give hinanden råd om tøj, forældre, venner, skolen osv. Og når vi har det svært ringer vi og opmuntre hinanden. Vi elsker virkelig hinanden højt, men tror slet ik hans mor er klar over hvor godt vi kommer ud af det med hinanden og hvor tætte vi er... Skal jeg tage hjem til ham og prøve overbevise hende så han også kan komme med til min konfi næste år. Han og jeg frygter hun smadre det her ..... Hjælp!!