Kære du,
Først og fremmest er jeg ked af at høre, at du har mistet din far og at du føler, at resten af dit liv også er noget rod.
Det er ikke din skyld, at din far valgte livet fra. Det er ikke dig, der har taget valget for ham. Som du selv siger, så kan skyldfølelsen nok ikke undgås, derimod tror jeg kun det er en naturlig ting at føle sig skyldig. Men hvis du spørger dig selv, hvad har du så at være skyldig over? Kunne du have gjort noget anderledes? Ville det have ændret hans beslutning? Uanset hvad, så er det ikke din skyld. Din far ønskede ikke at gøre dig ondt, men hvis han fx har haft en svær depression, så kan det eneste i hans hoved have været, at han tror, at alle vil have det bedre uden ham. Hans tankegang kan have haft dette som omdrejningspunkt, hvilket kan være rigtig svært at forstå for de tilbagestående, da ingen har ønsket ham bort. Han har bare ikke selv kunne se det.
Jeg kan godt forstå, at en så stor ting som dette har givet dig meget tung bagage, der er svær at have med. Jeg tror heller ikke, at du skal forsøge at slippe dem eller ignorere disse ting, men derimod finde en måde at leve med dem på. Jeg kan godt forstå, at det har været svært for dig at lukke andre mennesker ind efterfølgende. Det er blevet en forsvarsmekanisme blot at virke lidt afvisende overfor folk, for så får de ikke chancen for at såre dig. Det er en naturlig ting, når vi trækker på de erfaringer, som vi har med os fra tidligere i livet. Du har allerede mistet en betydningsfuld person og du ønsker ikke at miste flere.
Jeg tror, at du bliver nødt til at få bearbejdet din sorg mere før, at du har mulighed for og tillid nok til at lukke nye mennesker ind i dit liv. Jeg ved ikke om du allerede har modtaget psykologhjælp, men hvis ikke, så vil jeg kraftigt anbefale dette. Jeg har selv prøvet det, og det har hjulpet mig meget til at få et andet syn på tingene og til at få luftet mine tanker til en, der kun skal koncentrere sig om mig. Jeg har nemlig også haft svært ved at dele ting med mine veninder og familie, fordi jeg ikke har følt, at de har forstået mig ordentlig. Jeg tror det vil gavne dig meget og det kan kun anbefales. Du må ikke se det som et tabu eller et nederlag, men se det derimod som en accept af dig selv. Du accepterer, at lige nu har du det dårligt og dette er en hjælp til at få det bedre. Til at blive gladere igen.
Jeg er ked af det med fyren, da han lyder til at kunne have været en god støtte for dig. Desværre kommer de færreste udover skuffelser i kærlighedslivet. Det vil uden tvivl kræve noget tid før du føler dig ovenpå igen.
Du er ikke uduelig, du er blot et svært sted i dit liv lige nu. Du er ikke mindre værd, fordi du er trist og har det svært. Det er en periode, ingen ved hvor længe det vil tage at komme igennem den, men det er ikke en evig tilstand. Det er kun naturligt og "normalt", hvis du vil bruge det ordvalg, ikke at vide hvem man selv er i din alder. Mange har svært ved at finde ud af hvem de selv er. Jeg har selv lige været igennem en længere periode, hvor jeg har stillet mig selv de samme spørgsmål utallige gange: Hvem er jeg? Hvad laver jeg her? Hvorfor lige mig? Og jeg stiller dem stadig, men de har ikke længere kontrollen over mig.
Jeg kender følelsen af at ønske sig væk fra sit eget liv og samtidig føle, at man er låst helt fast. Det er svært at have disse tanker, de gør en ked af det og det gør det sværere at komme igennem dagen.
Jeg vil anbefale dig at begynde at skrive dagbog for at få nogle af alle dine tanker ud af hovedet. Så du kan få plads til nogle nye og med tiden bedre tanker. Det kan være svært at få gjort, men det vil hjælpe dig at få noget skrevet ned, for så behøver du ikke længere at gå og tænke alle tankerne hele tiden. For så ved du, at du har dem i din dagbog. Derudover vil jeg som tidligere nævnt få taget kontakt til en psykolog, så du kan komme til en samtale om, hvorvidt dette vil være gavnligt for dig. Dog kan jeg kun forestille mig, at du vil modtaget med åbne arme der. Hvis det er svært for dig selv at tage kontakt, så kan du evt. spørge din mor til råds angående dette.
Jeg håber, at du kommer igennem alt dette på en god måde. Derudover håber jeg, at du vil lytte til mine råd. De har kun gavnet mig og mine forvirrede, umulige og triste tanker. Det er ikke en let vej du har foran dig, men den er værd at gå. Husk at det kun er midlertidigt, du skal nok få det bedre på et tidspunkt.
Kærlige hilsner fra
Lotte
