Kære Anonyme,
Jeg er ked af at høre, at dette har vendt op og ned på dit liv. Det tager altid enormt meget energi at gå og være trist og negativ. Dermed ikke sagt, at man ikke gerne må være træt af tingenes tilstand sommetider, det er kun naturligt.
Nu kender jeg ikke helt processen forud for alt dette. Hvordan blev du inddraget af din mor op til, at hun startede sin praksis som dagplejemor? Blev du inddraget? Måske er der også noget i denne proces, der ikke helt er blevet bearbejdet?
Jeg er sikker på, at din mor ikke har valgt at blive dagplejemor for at gøre dig ked af det eller sur. Hun ønsker som mange andre mødre det bedste for dig. Det kan lidt lyde som om, at det er en drøm din mor har haft en del tid, som endelig er lykkedes for hende. Jeg tror, at du bliver nødt til at unde hende denne lykke, hvis hun er glad for det. Alligevel synes jeg, at du skal tage en snak med din mor om det hele. Sæt jer stille og roligt ned og tal om det. I får intet ud af det, hvis du kommer med nogle vredesudbrud, som ender i skænderi. Men fortæl din mor stille og roligt, hvordan det går dig på. Det kan være, at I sammen kan finde en løsning på det?
Jeg er enig med dig i, at det ikke er fedt, ikke at kunne føle sig hjemme i sit eget hjem. Jeg ved ikke hvordan din relation ellers er til din mor? Umiddelbart virker det som om, at jeres relation er god, når du egentlig gerne vil være fri for at være på dit eget værelse.
Hvornår bliver dagplejebørnene hentet? Det er vel ikke hele dagen, at de forstyrrer dig i jeres hjem? Så hvor mange timer er det reelt, at det genererer dig? I forhold til legetøjet kan det være, at du kan lave en aftale med din mor om, at hun forsøger at holde det på et begrænset område i løbet af dagen eller at det i hvert fald ender nogenlunde på sin plads til når du kommer hjem. Jeg tænker, at det er en stor opgave at være dagplejemor. Der er sikkert mange ting at se til og holde styr på, hvilket kan tænkes at påvirke oprydningen. Du kommer måske til at føle dig lidt overset og kommer måske ligefrem til at føle dig i vejen? Jeg ved det ikke, men det kan lyde sådan.
Der er også den mulighed, at du finder din egen lejlighed. Du er 18 år, så du ville højst sandsynligt finde dit eget sted inden de næste par år alligevel? Jeg ved ikke om dette kunne være noget, du har lyst til, men du kan overveje det og tage en snak med din mor om det.
Ja, jeg kan kun sige det igen. Tal med din mor stille og roligt, fortæl hende hvordan du har det. Sommetider kan vi få lavet nogle problemer enormt store oppe i hovedet, når vi går med det selv. Måske kan det vise sig, at løsningen ikke er så langt væk?
Jeg håber, at dette var en lille hjælp.
Kærlige hilsner fra
Lotte
