Jeg ved ik hvad jeg skal gøre

Hej du, som ikke ved hvad du skal gøre.

Jeg er så ked af at høre, at du har følt dig ked af det og dårligt tilpas i så lang tid. Det er aldrig nemt, at gå med den slags følelser og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre. Når det så er sagt, synes jeg, at din bedste ven har ret i det, som han siger. Det er aldrig en god løsning at gøre skade på dig selv, for i sidste ende hjælper det ikke. Du nævner derimod, at det på en måde har hjulpet, at skrive med din bedste ven om tingene. At snakke om tingene er altid en meget simpel, men god måde at løse problemer på. Når vi snakker med andre om vores problemer, behøver vi ikke længere gå med det alene og kan finde nogen at støtte os op af, når vi har det svært. Du nævner også, at du føler, at han ikke er der så meget for dig, som han var i starten. Det virker til, at han gør sit bedste for at hjælpe dig og få dig til at stoppe, med at gøre skade på dig selv. Når det så er sagt, er det selvfølgelig også et meget svært emne at snakke om, og måske ved han ikke altid, hvad han lige skal sige? Du skal jo huske på, at han er den eneste, som kender til din situation, og det er et stort ansvar at sidde med alene. Derfor anbefaler jeg også, at du snakker med en voksen om alt det, der er svært. Hvis du ikke føler, at du kan snakke med dine forældre om det, er der måske en skolelærer eller fx en tante, som du kan dele det med? Jeg forstår godt, at det er svært at snakke om, og derfor kan du måske også bede din bedste ven om, at fortælle det til dine forældre eller lignende, så du ikke selv behøver at sige det. Det vigtigste er, at du får delt det med en voksen, som kan hjælpe dig og støtte dig i din situation. En voksen kan hjælpe dig med at få hjælp hos en psykologi, så du ikke behøver at være ked af det eller føle dig dårligt tilpas længere. Det er meget farligt, at gå med den slags tanker om at gøre skade på dig selv, og jeg tænker også, at du ville ønske, at du ikke behøvede at være ked af det og skære i dig selv. Det er alt sammen noget en psykolog kan hjælpe dig med og snakke med dig om, så du kan finde en måde at undgå det på. Det er virkelig vigtigt, at du får hjælp, så du kan blive glad igen og nyde dit liv uden smerte. For som din bedste ven også skrev, så har du venner og familie, som elsker dig og ikke ønsker, at du skal være nedtrykt eller ked af det. 

Jeg håber sådan, at du kan samle dig mod nok til at snakke med en voksen, så I sammen kan finde en løsning på alt den smerte, som du på nuværende tidspunkt går rundt med alene. Du er altid velkommen til at skrive til os, når tingene føles svære og så vil vi med glæde svare på dine beskeder. De bedste hilsener herfra og en ønske om en lysere fremtid. 

- Benedicte

Kære du,

Jeg er rigtig ked af at høre, at du har det så svært for tiden og har haft det længe. Jeg kan sagtens forstå, at det er svært for dig, især når du ikke helt føler, at du har nogen at snakke om det med - og når din bedste ven ikke altid formår at være der for dig. Jeg tror dog ikke, at det er fordi, han ikke gerne vil hjælpe dig. Derimod tror jeg, at han har meget svært ved at finde "de rigtige" ting at sige. Det kan være meget svært for andre at forstå, hvorfor nogle skader sig selv - og det kan være svært at finde ud af, hvad man kan sige for at hjælpe. Så jeg synes ikke, at du skal antage, at han ikke vil være der for dig. Men jeg synes, at du skal finde en anden, som bedre kan tale med dig om de her ting.

Først og fremmest vil jeg anbefale dig at fortælle dine forældre, hvordan du har det. Selvom du måske vil opleve, at de (ligesom din bedste ven) har svært ved at forstå det og svært ved at finde "de rigtige" ting at sige, så er det vigtigt, at de ved, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig. Dernæst vil jeg helt bestemt anbefale dig, at du sammen med dine forældre finder en psykolog, som du kan gå hos. En psykolog vil kunne hjælpe dig mere, end hverken en ven eller dine forældre vil kunne, for psykologen vil have masser af erfaring og forståelse for, hvad du føler og oplever, og vil kunne give dig bedre metoder til at håndtere dine følelser - så du ikke selvskader mere. Derudover vil en psykolog lytte til dig og være der for dig, og det har vi alle brug for, når vi har det svært :-)

Du kan evt. få en henvisning til en psykolog hos din læge, således at du får noget tilskud til at betale for psykologen. 

Så tal med dine forældre om det og find derefter en psykolog, som du kan tale med.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og at du får det meget bedre snart. Du er altid velkommen til at skrive igen. Held og lykke!

Hilsen Iben

Hey du!

Det lyder virkelig som en svær situation, som du står i. Derfor er det virkelig godt, at du rækker hånden ud efter hjælp - som du gør til din bedste ven og som du gør ved at skrive herind. Det er nemlig ikke meningen, at du skal klare det her alene. Vi har alle brug for hjælp i ny og næ til at komme igennem de svære perioder.

Det først jeg vil råde dig til er, at du skal have noget hjælp. Som jeg skrev, så er det her ikke noget, som du kan eller skal klare selv. Det første skridt kunne være, at du snakkede med dine forældre. Fortæl dem, hvordan du har det, og at du gerne vil have hjælp til at få det bedre. Jeg kan sagtens forstå, at det kan virke skræmmende, men husk på, at vi alle kan få det dårligt. Hvis det virker svært at starte samtalen, så kunne du vise dem dit brev her. Så har i noget, som i kan tale ud fra. Hvis du ikke føler, at du kan eller vil starte med dine forældre, så snak med en lærer, en vens forældre, din læge eller lignende.

Det næste jeg vil råde dig til er, at du måske skal give din bedste ven en lille pause. Dermed ikke forstået, at du ikke skal dele ting med ham, at du ikke skal fortælle ham, hvordan du har det eller lignende. Men det lyder til, at du lidt bruger ham som din psykolog. Det ikke er ham, der kan hjælpe dig til at få det bedre. Du bliver nødt til at søge hjælp et andet sted. Du kan så bruge ham til at være støtte i din rejse, til at få din opmærksomhed væk fra de svære ting for et par timer og generelt bare være en ven.

Det hele virker måske sort lige nu, men du kan komme ud af det. Det er ikke noget, du kan eller skal klare alene, men lige nu er mit bedste råd, at du fortsætter med at række hånden ud efter hjælp.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) al held og lykke herfra! :)

VH.

Gustav