Ingen lyst til at opleve fremtiden

Hey du!

Det lyder virkelig som en stor mundfuld. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret, og det er virkelig godt, at du søger hjælp til at komme ud af dette sorte hul, som det lyder til, at du er i.
Jeg har selv døjet med depression, så jeg kan genkende en del af de følelser, som du beskriver.

Først og fremmest, så er jeg glad for, at du ikke ønsker at begå selvmord. Selvom jeg godt kan forstå, at du ikke ønsker en fremtid med de oplevelser og følelser, som du har nu, så viser det, at du har en gejst i dig, som du skal hive frem og bruge her. For der er en vej ud af dette sorte hul, selvom vejen kan virke lang og uoverskuelig lige nu.

Det fører til det næste, som jeg gerne vil sige. Du kan og skal ikke klare det her alene. Du får brug for andre - til at lytte, til at støtte, til at rumme dig på de dårlige dage, til at nyde de gode dage og til at give gode råd. Du skriver, at du allerede har prøvet at få psykolog hjælp, men at det ikke virker til, at du ikke får kommet til bund i det her. Jeg vil stærkt råde dig til at prøve igen, men måske en anden psykolog. Psykologer bruger forskellige metoder og tilgange, og det er svært at sige, hvad der fungere for en, før man har prøvet det af. Oven i det, så er det vigtigt, at der er en god relation mellem psykolog og klienten. Så når du ikke har oplevet at psykologen har hjulpet, så er det måske fordi, at vedkommende bare ikke var den rigtige for dig. Der findes også alternativer til psykologer. Her kan vil jeg fx nævne Headspace, som er et sted, hvor man kan komme og snakke med unge, der er frivillige der. Der vil du kunne blive mødt med nogle, der vil lytte og støtte dig i din process til at få det bedre. Du kan læse mere om dem her: https://www.headspace.dk/. Udover det, så vil jeg også slå et slag for din omgangskreds. Din familie og venner. Inddrag dem i dine tanker og følelser, hvis du ikke allerede gør det. Du vil måske føle, at du ikke vil belemre dem, men de elsker dig og vil gøre deres bedste for at hjælpe dig. Derfor ikke luk dem ud, men prøv at forklar dem, hvad du føler og hvad du har brug for. Det kan være, at dine forældre skal hjælpe dig med at finde en ny psykolog, at en af dine søskende skal tage med dig ned første gang du besøger headspace, at du har brug for at din veninde lytter, mens du fortæller om din dårlige dag eller noget helt fjerde.

SÅ for at opsummere, så håber jeg, at med mit svar at have givet dig lidt luft og gjort fremtiden lidt mere overskuelig. Jeg siger ikke, at det her bliver nemt og at der ikke kan komme flere ting, som virker umiddelbart som et skridt tilbage, men der er en vej ud af det her. Du bliver nødt til at være stædig og råbe højt, indtil du får den hjælp, som du har brug for og ret til.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav

 Hejsa,

Jeg er ked af at høre, at du har det dårligt, og jeg kan godt forstå det virker udoverskueligt at skulle tilbringe resten af livet på den måde. Jeg tænker dog ikke det behøver at være på den måde. Det lyder som om der er en masse ting indeni dig, som gør ondt og som gør dig usikker og selvkritisk. Den følelse kender jeg personligt rigtig godt, og det kan være meget smertefuldt at tale om og det kan være svært at se, hvordan man skal stoppe med at have det sådan. For mig har det virkelig hjulpet at se en psykolog. Jeg har lært at forstå, hvorfor jeg får det som jeg gør, hvor det kommer fra og ikke mindst hvordan jeg skal forholde mig til det, for ikke at lade det fylde men i stedet have respekt og kærlighed for mig selv. Det er ikke alle psykologer, som passer til alle mennesker, så det er ikke sikkert, at ham/hende du har set, har været god for netop dig - men det er der en anden, der er! Jeg har selv gået ved tre i alt, og ham jeg ser nu, er helt sikkert det bedste match for mig, og jeg får meget mere ud af det nu, end hvad jeg tidligere har gjort. Så måske du skal prøve at undersøge, hvilke muligheder du har der hvor du bor, og tænke over, hvilken "slags" psykolog du gerne vil tale med (nogle ønsker ældre psykologer med livserfaring, andre ønsker unge psykologer som er tættere på dem selv rent aldersmæssigt - nogle vil have en kvinde, andre end mand, osv.). 

Jeg synes det er positivt at høre, at du egentlig ikke ønsker at dø, men heller ikke ønsker at leve på den måde, som du har det nu. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at få det bedre! Det kan godt føles som at gå nogle skridt frem men flere tilbage, og det kan godt føles sådan i lang tid, selvom man går i psykologisk behandling. Men der kan man forsøge at fokusere på de skridt man tager fremad og samtidig huske, at man skal gå et par skridt tilbage, for at få "den tunge ende" med - for at få det godt, skal man kigge på alt det, som gør ondt og som trækker én nedad/tilbage. Du vil langsomt opleve, at du begynder at kunne tænke om dig selv lidt mere i tredjeperson, hvor du f.eks. oplever noget som får dig til at føle dig forkert, hvilket gør dig ked af det og selvkritisk, men så kan du samtidig også mærke en anden side, som ligesom fortæller dig, at det er bare sådan du har det, men at du bare må forsøge at lægge fokus et andet sted, og ikke lade dig opsluge af negative tanker om dig selv. 

Jeg håber du finder en løsning, som kan hjælpe dig, og at du bevarer modet til at få det bedre, for det fortjener du - og det kan du!

Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen. 

Mange hilsner fra Regitze