Problemer med grubbedannelsen

Kære du. 

Først og fremmest synes jeg, at det er mega sejt, at du skriver herind, for det er nemlig en svær situation at stå i. Særligt når man går på universitetet, og netop kan få en fornemmelse af at stå alene med det, fordi man ikke længere har f.eks. en klasselærer til at løse et sådant problem. Jeg kender godt selv til følelsen af at være udenfor og stå uden gruppe, og det er en virkelig ubehagelig følelse at være i. Man skal bare forsøge at huske sig selv på, at det sjældent er noget, andre aktivt gør for at såre en, men netop - som du selv skriver - kan være, fordi man desværre befandt sig et andet sted på et uheldigt tidspunkt. 

Nu kender jeg desværre ikke til dit universitet og jeres måde at gøre tingene på, men på mit studie har vi en jævnaldrende instruktor, der strukturerer vores holdundervisning. Såfremt I også har sådan et på dit studie, vil jeg anbefale, at du kan skrive til ham/hende og høre, om han/hun eventuelt kan hjælpe dig, for det er i høj grad også en instruktors job at sikre god trivsel såvel som god undervisning. 

Som du også selv skriver, er jeg også sikker på, at det ikke er, fordi de ikke bryder sig om dig, at du har svært ved at komme i en gruppe, for du virker rigtig empatisk. På mit studie var jeg også i to studiegrupper, før jeg fandt min endelige, da de heller ikke fungerede, og det kan altså tage et par forsøg. Du skriver dog også, at I er flere, der er “efterladte”, så måske I kan danne en - i udgangspunktet midlertig - studiegruppe og se, hvordan det går? Det kan jo være, at I er et perfekt match, der arbejder super godt sammen og får lavet noget vildt godt.  Sommetider kan det nemlig være konstellationer, man ikke selv har overvejet, der fungerer super godt, da man bidrager med meget forskelligt. 

Jeg synes også, at du er mega sej, at du har forsøgt at arbejde med din angst og holde den i baggrunden. Det kræver rigtig meget, og det er virkelig en bedrift. Du skal også huske at følge dit hjerte og ikke gøre mere, end du er tilpas med, så hvis du føler angsten kommer meget tæt på og fylder meget, kan det være rart at åbne sig op over for nogen, hvis du har mod på det. Om det så er din nye studiegruppe eller din instruktor, så er jeg sikker på, at de nok skal være der til at lytte. Hvis du ønsker, at det er nogle lidt længere fra dig, kan du eventuelt også tage fat i studievejledningen på dit studie og høre, om de har nogle råd, for hvis de ikke selv har været i din situation, kender de med garanti flere tæt på sig, der har. 

Alt skal nok gå, selvom det er svært lige nu, for det er en fornøjelse at gå på uni - man skal bare lige finde sin rette plads, og det kan tage lidt tid. 

Jeg håber, at du kunne bruge svaret til noget. Ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen. 

Kærlig hilsen 

Signe

Kære du. 

Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation at stå i, men ligesom du selv skriver, så er det en god idé bare at sige det højt. Og det kunne måske være en god idé at få gjort overfor dine medstuderende. 

Jeg tror bestemt ikke, at det er fordi de andre ikke bryder sig om dig, men fordi de har meget at se til selv og så kan man godt lidt "glemme" andre og ikke tænke på, om man har nogle medstuderende, som mangler en studiegruppe. Og ligesom du selv skriver, så er du jo ikke blevet valgt fra. De andre har bare været hurtige til at få dannet grupperne, imens du har stået et andet sted.:-)

Det er aldrig sjovt at føle sig udenfor, så jeg kan sagtens forstå, at du synes at det er ubehageligt. Jeg tror, at det rigtige at gøre i denne situation, er at fortælle hvordan du har det til den gruppe du gerne vil være i og fortælle, at du rigtig godt kunne tænke dig at læse sammen med den pågældende gruppe. Jeg tror godt, at de kan forstå det, for det er altså de færreste som bevidst har lyst til at holde nogen uden for fællesskabet, selvom det godt kan føles sådan nogen gange. 

Så afsted med dig og få talt med en af grupperne :-)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen.

- Nicole