Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4498 spørgsmål og givet 7089 svar de sidste 16 år
2023-10-25T23:35:10: 1

Brevkassespørgsmål

Hvordan skal jeg finde mig selv igen? (Depression og angst)

Indsendt af pige22 år


Hej UngZone,

Jeg er en pige med svære mentale udfordringer, er hvertfald hvad jeg selv mener. Jeg er 22 år og for nu 1 år siden fik jeg diagnosticeret moderat depression af min læge og siden været medicineret dertil. Jeg har en egen opfattelse af, at jeg ikke "har kunne mærke mig selv" siden år 2021, hvor jeg blev student. Jeg er med på, at man som ung i start 20'erne, godt kan føle identitetsproblemer m.m., men jeg ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere det længere. Jeg føler jeg har gjort så meget og jeg begynder endnu mere at opleve anspændthed og "angst-lignende-anfald". 

Jeg går ligenu på studie, og oplever både koncentrationsbesvær og faktisk også hukommelsesvanskeligheder, som jeg er sikker på er med til at forværre min anspændthed. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal fungere længere. Eller hvad jeg i det hele taget skal stille op med noget. Jeg er helt i sådan et indre virvar lige nu. Hvordan finder jeg det der driver mig?? Eller bare noget der driver mig??

Jeg troede jeg havde fået det "fint" ift. min tidligere "depression", fordi jeg havde fået en del mere energi med medicinen og at jeg forsøgte at lave flere ting, som gav mening for mig. Jeg var så til læge, for at høre, om jeg ikke kunne komme ned i medicin, og jeg gik så fra 100 mg sertralin til 50 mg. Jeg har godt kunne mærke, at det ikke bare er en ændring der kun er sjov, men har egentligt oplevet det fint nok overordnet, og vil rigtig gerne ned på de 25 mg, når de 3 uger er gået.

Jeg bor sammen med en veninde der slet ikke fungerer, hvis du spørger mig, da jeg føler mig så misforstået og vi bare ikke har de samme interesser måske. Også har jeg en kæreste 4 timer væk fra mig, som der klart er lidt nogle problemer med indimellem. Jeg havde for nyligt talt med ham om at jeg måske kunne flytte hen til ham måske om 1 år, hvor jeg så måske kunne flytte mit studie til også. Han mente dog at mit behov for at flytte sammen blev forstærket af, hvor "dårligt" jeg har det der hvor jeg bor nu. Skal lige siges vi har været sammen i over 1 år og kendt hinanden over 1 og 1/2 år. Det hele resulterede i, at jeg var klar på at sige farvel for good, selvom vi fik snakket længe, kunne vi nemlig ikke finde frem til nogen løsninger, og jeg var bare såret, fordi han ikke kunne se mit behov for at finde ud af det. Jeg gider i hvert fald ikke lege weekendkærester forevigt jo. Selvfølgelig fylder dette også mentalt for mig, men jeg vil mene, at jeg godt kan adskille tingene der går mig på. For jeg ved at det jeg lige nævnte er noget mig og ham bør snakke om. For det er også fair, hvis han hellere vil være alene - eller vi bare ikke er et match længere. 

Uanset hvad vil jeg bare gerne have det godt, om jeg bor med ham eller ej. Jeg vil nemlig utrolig gerne finde en selvstændig kærlighed til mig selv igen, og jamen bare kunne mærke mig selv og mit gamle drive. Om ikke andet bygge noget op, der bare kan minde lidt om. Men jeg forstår bare ikke hvorfor jeg har så mange bekymringer, som jeg ikke bare kan ændre på, eller overhovedet bare finde lidt rundt i. Min anspændthed holder mig vågen og jeg ved ikke engang hvad det er jeg tænker på, fordi jeg har nok altid tænkt på 1000 ting før jeg skulle sove. Jeg har også haft perioder hvor jeg slet ikke turde at komme i skole som barn, hvor jeg var i kontakt med ungerådgiver m.v., som jeg senere har talt med igen, der på allerede det tidspunkt mente jeg var deprimeret. Jeg har også spekuleret på, om der kunne være en mulighed i at jeg kunne få ro igen, hvis jeg fik "bearbejdet" mine ting som gik på da jeg var yngre. Men ved ikke om det bare forværrer tingene for mig, fordi jeg vil normalt rigtigt gerne bare se fremad, ihvertfald lige med det. Jeg har også fortrængt utroligt meget, men selvfølgelig accepteret nogle ting. Kort sagt: mor psykisk syg, men rigtig godt forhold - far: alkoholiker, har valgt at stoppe kontakten til. Ved ikke engang om noget af det er relevant ift. nu.

Det påvirker hvert fald rigtigt meget min hverdag, da jeg som (vidst nok) tidligere nævnt bekymrer mig meget, ikke kan sove, koncentrere mig om noget vigtigt eller huske ting jeg ellers gerne vil.

Skal lige siges jeg ikke længere har deciderede selvmordstanker, men jeg ser absolut ingen ende på alt det virvar jeg går rundt med, og er en lille smule bekymret for, om jeg bare ender med at få det sådan igen, hvor jeg så vil få en højere dosis og diagnosticeret "depression#2" eller "depression 2.0". Jeg tror ikke på at medicinen udelukkende kan hjælpe. Desuden var min gamle psykolog heller ikke særligt støttende, og jeg følte hun kinda "fremmedgjorde" mig. Men jeg var meget sådan "nå ja de siger det hjælper"-opgivende mentalitet dengang. Hvor jeg nu er i "???????" mentalitet. Har lige kontaktet TUBA for at forsøge lidt ad der, men ville også prøve her.

Ser frem til at høre hvilke refleksioner og eventuelle forslag et andet blik på dette kan give.

Vh.
L

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2023-11-01T09:30:33 1
Abier

Hej med dig

Først og fremmest vil jeg gerne takke dig for at dele din situation her. Det viser styrke, at du tør åbne op omkring dine følelser og udfordringer og søger hjælp til at finde dig selv igen. Dine ord viser, hvor modig du er, da nogle mennesker vælger at forblive tavse om deres problemer i stedet for at søge hjælp. Her i UngZone er vi unge, der prøver at hjælpe andre unge. Jeg er kun to år ældre end dig, så jeg er ikke en professionel rådgiver, men jeg kan lytte til dig og dele min syn på dine problemer samt, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var i din situation.

Jeg synes, du skulle overveje at søge en anden psykolog, hvis din tidligere psykolog ikke kunne hjælpe dig på den måde, du havde brug for. Det er helt i orden at søge efter en anden, og denne gang ved du måske bedre, hvad du ikke kunne lide ved den første psykolog. Du kan kommunikere dine præferencer til din nye psykolog, hvilket forhåbentlig vil hjælpe dig med at få mere ud af din tid sammen med dem.

Jeg vil gerne minde dig om, at du ikke er den eneste, der oplever svære tanker og følelser omkring dig selv. Jeg personligt kunne genkende meget af, hvad du har skrevet. Jeg har også haft perioder, hvor jeg følte mig usikker på mange ting i livet, og hvor negative tanker holdt mig vågen om natten og lod mig føle, at der ikke var håb længere. Men med tiden ændrer det sig, og man får det bedre, selvom det kan variere. Vores følelser og tanker svinger altid mellem positivt og negativt, men det er faktisk mere naturligt for vores hjerner at tænke negative tanker.

Jeg ved, at du er blevet diagnosticeret med moderat depression, men jeg kan forsikre dig om, at vi alle har vores udfordringer, og nogle gange oplever vi også identitetsproblemer, hvor vi stiller spørgsmål til, hvem vi er, og hvad vi ønsker med vores liv. Hvad jeg prøver at sige, er, at du selvfølgelig skal søge professionel hjælp, men husk, at det er helt i orden ikke altid at have det godt.

Hvis jeg skulle give dig nogle råd, ville jeg anbefale to ting, som jeg personligt finder hjælpsomme, når jeg har det svært med mig selv. For det første, så hjælper det mig at skrive i en dagbog. Her kan jeg skrive alt, hvad der fylder mine tanker, og det kan føles som om, at jeg får luftet mine tanker fra hovedet og ned på papir.

For det andet, hvis jeg ikke orker at skrive, så tænder jeg min mobil mikrofon og begynder at tale med mig selv. Jeg siger alt, hvad jeg tænker og føler, og senere lytter jeg til optagelserne. Det kan være lidt overvældende at høre sin egen stemme og de svære ting, man siger, men det har hjulpet mig meget.

Jeg håber, at disse metoder kan være nyttige for dig, hvis du beslutter dig for at prøve dem. Til sidst, husk at være venlig mod dig selv. Det er helt i orden ikke altid at have det godt, og det er vigtigt at søge professionel hjælp, fordi du fortjener at leve dit bedste liv. Jeg håber, at jeg har kunnet hjælpe dig, selvom det måske kun er en smule. Held og lykke.

De bedste hilsner

Abier

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."

- Anonym