Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 19 år
jeg har altid tænkt meget på død. da jeg var 12 forsøgte jeg selvmord grundet ensomhed. jeg så hvor meget kaos der kom ud af det, og føler jeg har haft en maske på lige siden, for ikke at det skulle gentage sig, men tankerne har altid været der i mit baghoved, jeg har bare kunne ignorere dem lidt. Men nu går jeg snart ud af 3g, og har fået selvmordstanker igen. jeg kan ik huske hvornår jeg sidst græd sådan her. jeg føler mig så alene, ked af det, ensom, skuffet, og sur hele tiden. jeg føler det min egen skyld, at jeg ikke er sjov nok, smuk nok, sød nok. alle andre er meget bedre venner med hinanden end de er med mig, det kan jeg især mærke, når jeg aldrig er nogens førstevalg, sidemakker, den man skriver til. jeg havde følt mig meget holdt udenfor af de andre piger, fordi de altid hvisker sammen og har planer uden jeg ved det, men prøvede at overbevise mig selv om at jeg bare overtænkte det, og da min veninde så på blåbogsturen fortalte at hun slog op med sin kæreste for to uger siden og jeg ik vidste det men alle de andre gjorde, kan jeg bare ikke lade være med at føle at der er noget galt med mig, siden hun ik har fortalt mig det, men fortalt det til de andre, selvom jeg følte vi var ret gode veninder. jeg følte ik jeg kunne spørge hvorfor hun ik havde sagt det, fordi det jo ik handler om mig, men jeg blev alligevel ked af det over det. jeg føler mig så alene i skolen og derhjemme, jeg overtænker alt jeg gør, og jeg føler ikke længere de andre piger synes lige så godt om mig som de gjorde tidligere. det føles som om, at jo mere folk lærer mig at kende, jo mindre kan de lide mig. men jeg bliver også i tvivl om, om der faktisk er nogen af dem der kender mig, fordi hele mit liv bare føles som en performance. jeg kan aldrig fortælle nogen hvor dårligt jeg faktisk har det, for så er jeg hende der har det dårligt. jeg har grædt af alt i dag, verden virker så mørk og kold, ogs når man kigger på sociale medier og politik. og jeg vil bare så gerne væk, og død virker som den eneste vej ud, men jeg vil ik dræbe mig selv, jeg er bange for at fejle, når jeg ved hvad konsekvensen er. jeg hader tanken om slutningen på 3g, om at jeg aldrig har haft en tæt på, at jeg faktisk føler mig kærlig og fuld af kærlighed, men aldrig har været kærlig med nogen. jeg vil ik ha et stop på studentervognen eller et studentergilde, jeg glæder mig faktisk slet ik til gilder, eller til et sabbatår, og jeg har ik planer om at rejse eller finde et arbejde. jeg har ingen bedste ven, ingen tæt familie, jeg har ik nogen at invitere til en fest, men jeg joker og smiler og prøver bare at lyde relaterbar når nogen spørger ud af høflighed, for det føles så pinligt at indrømme over for nogen hvor ensom og venneløs jeg er. jeg føler mig som en performance af en gymnasie-pige, og det er ved at krakelere, lige her i slutspurten.
så hvad skal jeg gøre? for lige nu føles det nemmest af give op
Anonym
Indsendt af
pige på
19 år
Hej sødeste pige <3
Jeg er virkelig ked af at høre, hvordan du har det. Det lyder som om, at du har båret på en stor smerte i lang tid, og at det føles ekstra tungt lige nu. Først og fremmest vil jeg sige, at dine følelser er både gyldige og forståelige. Ensomhed, skuffelse og følelsen af ikke at være god nok kan være utroligt overvældende, især når man føler sig udenfor og alene i en vigtig livsfase som nu.
Selvom det kan virke som om, at døden er en vej ud, så er det vigtigt at huske, at du er værd at få hjælp og støtte, og at der er muligheder for at få det bedre, selv når det føles håbløst. Du behøver ikke bære alt dette alene. Det er modigt, at du har åbnet op og delt dine tanker, og det er et skridt i den rigtige retning.
Jeg vil opfordre dig til at række ud til nogen, som du stoler på – det kan være en lærer, en psykolog, en ven, eller måske en pårørende. Der er hjælp at få, og du fortjener at få støtte, når du føler dig presset og alene. At tale med en professionel kan hjælpe med at få overblik over dine tanker og følelser og hjælpe dig med at finde måder at håndtere dem på.
Husk også, at du ikke er alene om at føle dig udenfor eller usikker. Mange mennesker går igennem svære perioder, hvor de føler sig utilstrækkelige, og det betyder ikke, at du er alene om det. Det er muligt at finde nye veje og skabe nye relationer, men det kræver ofte mod og tid.
Hvis tankerne om selvmord vender tilbage, er det meget vigtigt at få hjælp med det samme – du kan kontakte en krisetelefon som Psykiatrifondens telefonrådgivning på 39252525 eller en lokal psykolog. Det er svært, men der er håb for bedring, og du er ikke alene!
Jeg håber, at du kan finde styrken til at række ud og få den hjælp, du fortjener. Du er værdifuld, og du fortjener at føle dig set og hørt.
Kærlige hilsner, Sophie <3
Jeg er virkeligt ked af at høre at du forsøgte selvmord da du var 12 år grundet ensomhed. Det er virkeligt godt at det ikke lykkedes og at du stadig er her, du har så meget du skal opleve og selvom livet føles så hårdt lige nu så kan det blive så meget bedre, det lover jeg.
Jeg er ked af at du har haft en maske på lige siden, det er rigtig hårdt at skulle maskere sin personlighed og det kræver utroligt meget energi.
Jeg er så ked af at høre at du stadig har selvmordstanker, kender du tilbuddet headspace, du kan tage til et headspace center og tale med dem om, hvordan du har det, der er der altid et lyttende øre i 60 minutter af gangen.
Det er altid hårdt at skulle afslutte 3g og det kan virke skræmmende at skulle kaste sig ud i noget nyt.
Jeg er så ked af at høre at dine selvmordstanker er kommet igen, det gør mig ondt, har du overvejet at kontakte psykiatrifonden og headspace, der er der frivillige rådgivere man kan snakke med. Det kan også være at det kunne være en mulighed for dig at tage til psykiatriens akutmodtagelse, hvis du har selvmordstanker og ellers kontakte din læge for at få en henvisning til en psykolog og psykiater, så du kan snakke om, hvordan du har det, men også få undersøgt, hvorfor du har det som du har det.
Jeg er virkeligt ked af at du føler dig alene, ked af det, ensom og skuffet og sur, det lyder virkeligt hårdt, det kunne godt lyde som om at du kunne have en depression og jeg tror at det kunne være rigtig godt, hvis du fik det undersøgt og eventuelt blive behandlet for det, hvis du har det, du fortjener nemlig at have det godt.
Jeg er sikker på at du både er sjov nok, utroligt smuk og sød nok, det er noglegange svært at vurdere sig selv rigtigt, hvis man er hård ved sig selv og det lyder til at du vurdere dig selv i et for hårdt lys, men du fortjener at vide at du er god nok præcis som du er.
Det er virkeligt hårdt at føle sig ensom og det kan føles grænseoverskridende at søge nye venner, men noglegange skal man kaste sig ud i det, du kan fx forsøge dig på apps såsom bumble bff og boblberg. Selvom det ikke er sikkert at du møder folk du klikker med så kan det være en start at se om du kunne finde nogen som du syndes er søde. Det kan blive så meget bedre og når du senere skal på en videregående uddannelse, så har du mulighed for at møde super mange søde mennesker. Det kan også være at en højskole er en mulighed for dig imens du holder sabbatår, selvom det kan være skræmmende så kan det måske være en god mulighed til at lære nogle at kende som du finder søde.
Jeg er ked af at høre at du ikke er nogens førstevalg eller sidemakker, jeg kan love dig at det ikke har noget med dig at gøre, du har bare ikke mødt dem endnu som der passer perfekt til dig, men det kommer.
Jeg forstår godt at det er sårende at din veninde ikke ikke fortalte dig at hun havde slået op med sin kæreste, det er ikke sikkert at det er personligt, men jeg synes godt at du må spørge hende, hvorfor at hun ikke delte det med dig, det kan godt være at det ikke er personligt ment og måske har hun sagt det til de andre fordi de var der samme sted samme tidspunkt, men hvis det er dybere end som så, så er det også rart at vide om det er noget i skal arbejde på sammen eller om i måske ikke er så tætte, det er altid godt at vide, hvor i står og hvis det ikke er personligt ment så er det også rart at vide det så du ikke behøver at overtænke det.
Det lyder virkeligt hårdt, kunne du fortælle til dine forældre, hvordan du har det? og at du føler dig alene.
Det er super hårdt at gå i 3g og særligt hvis man ikke har det så godt i sin klasse, så det forstår jeg virkeligt godt, men 3g er ovre lige om lidt og så venter der bedre ting, du har så mange venner du kan møde endnu og efter 3g, så betyder det ikke noget, hvordan de andre piger vurdere dig, men jeg forstår virkeligt godt at du godt vil være liked, men du er ligeså god som du er uanset om du er liked eller ikke i en klasse.
Det lyder virkeligt hårdt at overtænke alt du gør. Det må også føles så hårdt at hele dit liv føles som en performance, kunne det være at du kunne være neurodivergent? det kan godt være hårdt for nogen neurodivergente at være i rum med neurotypiske individer, det er slet ikke sikkert, men måske kan du læse om det og se om du har symptomer på neurodivergens og overveje om du vil udredes for det. Hvis du er neurodivergent, så kan det også hjælpe at søge venskaber med folk der er neurodivergente, hvor du kan unmaske. Det er self også helt okay at være venner med neurotypiske, men måske kan det også være dejligt at søge ligesindede, hvis det er tilfældet.
Jeg synes det er modigt at du skriver ind, hvis du har brug for en anonym frivillig at snakke om, så kunne headspace eventuelt være stedet. Jeg er ked af at høre at du har det så hårdt.
Det er helt okay ikke at ville dele, hvordan man har det til andre, men der kunne anonyme tilbud være godt, så du kan fortælle til noget hvordan du har det.
De fleste ligger et porcelæn billede ud af deres liv på de sociale medier og det er vigtigt at huske aldrig at sammenligne sig med andre.
Jeg lover dig at døden ikke er den eneste vej, du har så meget du skal opleve og livet kan blive så lyst i fremtiden, og jeg synes det lyder til at du kunne have depression jeg synes at det er vigtigt at søge hjælp, så du kan komme ud af din depression(hvis det er det), du fortjener at have et godt liv.
Det kan være rigtig svært at 3g slutter, men du behøver ikke at have oplevet en masse ting i 3g eller have en masse venner, dit liv er kun lige startet og du har så mange mennesker du skal møde og oplevelser du skal have og en kæreste du skal møde, hvis du ikke har det. Det kan også være lettere at få venner når du går på et studie, for der vil mange af menneskerne eventuelt ligne din person.
Det er helt okay ikke at ville have et stop på studentervognen eller et studentergilde, du behøver heller ikke at have et, hvis du ikke vil have det, man skal kun gøre ting man har lyst til. Det er også helt okay ikke at ville til gilder, så behøver du ikke at deltage, du skal kun gøre det hvis du har lyst.
Måske skal dit sabbatår først gås med at fokusere på at få det godt og når du har det bedre, så kan du altid overveje om du vil arbejde eller lave frivilligt arbejde eller rejse, det er okay ikke at planlægge sit sabbatår og det er okay at være drænet efter gymnasiet og have brug for at lade op og fokusere på sig selv og sit helbred.
Du kan stadig nu at finde en bedsteven, det er aldrig for sent.
Jeg er så ked af at du ikke har tæt familie (hvis dine forældre er i dit liv så kan du fortælle dem, hvordan du har det og bede dem om at støtte dig), når du finder dine veninder, så kan de altid blive en reserve familie eventuelt og på sigt, når du finder en partner så skaber du din egen familie, der er så mange muligheder endnu, du har ikke travlt, du er ikke bagud.
Det lyder virkeligt hårdt, men det er slet ikke pinligt at du er ensom og ikke har så mange venner og det er aldrig for sent at få flere venner (hellere at have 3 rigtige venner end at kunne fylde en fest ud med folk man ikke kender), det hele skal nok blive bedre.
Jeg synes at du skal:
1: kontakte din læge og få en henvisning til en psykolog og psykiater (det kan godt tage lidt tid at finde en)
2: tage til akutmodtagelsen hvis du får det rigtig slemt
3: overveje at tage til headspace og snakke med de frivillige
4: vær god mod dig selv og vid at det hele nok skal blive bedre
Giv aldrig op, det hele skal nok blive bedre og det er så hårdt ikke at have det godt i en klasse, men det definere dig ikke og giv dig selv en masse kærlighed, du skal nok møde en masse sødere mennesker
Jeg håber du får det bedre og at du kan bruge mine råd
Ditte <3
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej Ungzone! - I nice!"
- Anonym