Brevkassespørgsmål
Depression?
Hej, Jeg er en pige på 14 som går og overvejer om der er noget psykisk galt med mig eller om jeg bare går igennem "teenager-årene" Jeg har i 3-4 år nu været meget deprimere i perioder, men her i det sidste år er tingene gået stærkt, hele min klasse flyttede skole, jeg begyndte på makeup, farve hår og gå meget op i mit udseende.. jeg fik dårligt selvværd og har det stadig, synes jeg er tyk, grim osv. og hurtigt blev det til jeg ikke kunne tænke på andet end mine fejl, HELE TIDEN.. istedet for de perioder jeg havde haft..
Efter noget tid, begyndte jeg at få selvmordstanker, tænke på piller og på om man skulle prøve at skære og se om det hjalp? Til sidst blev det så slemt at jeg lå og græd hver eneste aften og jeg vidste ikke hvorfor? Når min mor eller far spurgte hvad der var galt, kunne jeg ikke forklare det.. det blev tit til "jeg ved det ikke, jeg føler mig bare så alene, som om alt er imod mig.." Og det var virkelig sådan jeg havde det..
Jeg fortalte tilsidst mine forældre om mine tanker, og kom til en psykolog jeg stadig har, hun mener jeg nok har noget major depression, eller noget der ligner..
Jeg har nu gået der i et halvt år, og det har da hjulpet ja, men jeg har det stadig som om ingen elsker mig, jeg har det som om det er "et skridt frem og to tilbage" For hver gang jeg falder tilbage, er det bare værre..
Til sidst blev jeg frosset ude på min skole, og jeg begyndte at skære i mig selv, jeg brød sammen 4-5 gange om dagen og min mor blev nød til at hente mig på skolen, min bedste ven skred og jeg har aldrig været så tæt på selvmord.. men jeg nåede at komme væk fra skolen..
Nu er jeg på en ny skole, og de fleste ved hvordan jeg har det.. jeg bryder stadig meget sammen og vær aften har jeg mest lyst til at komme væk..
Jeg føler mig alene uanset hvor mange mennesker der er, jeg føler mig hadet også når folk siger de elsker mig, jeg føler mig forkert og som om jeg ikke burde være her..
Jeg har stadig selvmordstanker, og tager alt det negative folk siger til mig..
Den eneste grund til jeg stadig er her, er min mor, far og hest
Men jeg er bange, næsten bange for mig selv og på om jeg kunne finde på det.. for jeg ved jeg ville kunne finde på det, og jeg kan ikke finde ud af det..